Artikel 29-gruppen har vedtaget en ny handlingsplan, der angiver, hvilke emner gruppen vil prioritere i 2017 for at sikre en effektiv implementering af databeskyttelsesforordningen.

Det fremgår af handlingsplanen, at Artikel 29-gruppen som noget nyt vil udarbejde vejledninger om samtykke, profilering og kravet om gennemsigtighed. Sidstnævnte forventes først påbegyndt i anden halvdel af 2017.

Derudover vil Artikel 29-gruppen følge op på en række emner fra 2016-handlingsplanen, herunder vejledningerne om certificering og administrative bøder, oprettelse af Databeskyttelsesrådet og forberedelse af one-stop-shop-mekanismen, samt opdatere eksisterende udtalelser om overførsler af personoplysninger til tredjelande og anmeldelser om brud på persondatasikkerheden.

Horten følger selvfølgelig Artikel 29-gruppens arbejde nøje og vil løbende holde jer opdateret i takt med, at de nye vejledninger offentliggøres.

Databeskyttelsesforordningen får direkte virkning fra 25. maj 2018.

kontakt

Mads Nygaard Madsen

Partner

Charlotte Kunckel

Specialistadvokat