Ny højesteretsdom om gæsteprincippet

Cityringloven skulle fortolkes i lyset af vejlovens gæsteprincip og retspraksis om gæsteprincippet, herunder begrebet "sammensatte anlægsprojekter". Anlægsarbejderne ved fire metrostationer var sammensatte anlægsprojekter, hvorfor ledningsejerne måtte betale for ledningsomlægningerne.

Højesteret har ved dom af 16. februar 2017 endeligt afgjort sagerne om betaling for omlægning af ledninger ved fire metrostationer i forbindelse med anlæg af Cityringen. Højesteret har stadfæstet Østre Landsrets afgørelse i henhold til grundene.

Dommen vedrører dels et lovfortolkningsspørgsmål om den rette forståelse af cityringlovens bestemmelser, dels stillingtagen til om anlægsarbejderne ved de fire metrostationer udgjorde "sammensatte anlægsprojekter" i den betydning, dette begreb er tillagt i retspraksis om gæsteprincippet.

Navnlig sidste del af dommen påkalder sig principiel interesse for ledningsarbejder og anvendelsen af gæsteprincippet fremover.  Landsrettens dom indeholder - for en nærmere forståelse - en udførlig beskrivelse af anlægsarbejderne på hver af de fire stationer, herunder forholdet mellem vej- og banearbejder. Højesteret lagde ligesom landsretten til grund, at anlægsprojekterne ved de fire metrostationer hver især udgjorde sammensatte anlægsprojekter, der omfattede arbejder vedrørende både vej og bane. Efter retspraksis (Højesterets dom om Flintholm Station, U 2007.3009) finder vejlovens gæsteprincip anvendelse på ledningsarbejder udført i forbindelse med sammensatte anlægsprojekter, selv om projektet ikke er begrundet i vejformål, og uanset hvilke dele af projektet der har nødvendiggjort ledningsarbejdet. Ledningsejerne skulle derfor betale for de omlægninger af deres ledninger, der var nødvendiggjort af anlægget af de fire metrostationer.

Med Cityringdommen ligger det nu fast, at forsyningsselskaber må regne med at skulle betale for ledningsomlægninger i vejarealer, også når ledningsomlægningerne skyldes andre offentlige anlægsprojekter end vejprojekter, så længe blot en del af anlægsprojektet indbefatter vejanlæg.

Dommen er endvidere interessant, fordi Højesteret stadfæster, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2 på baggrund af bestemmelsens forarbejder skal fortolkes i lyset af vejlovens gæsteprincip. Det gælder også den udvikling i vejlovens gæsteprincip, der er fastslået af domstolene efter vedtagelsen af cityringloven, jf. navnlig Højesterets dom om Flintholm Station.  I den stadfæstede dom anføres herom bl.a., at "når en lovbestemmelse på denne måde er baseret på et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der en klar formodning om, at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel senere lovgivning."

Landsrettens udlægning af en sådan retstilstand baserer sig på den forståelse af forarbejdet til Cityringlovens § 7 stk. 5, at det var tilsigtet at kodificere en henvisning til et retsprincip. Der var stor uenighed mellem parterne om, hvorvidt der forelå en sådan hensigt – eller faktisk det stik modsatte. Uanset denne uenighed forekommer dommen på spektakulær vis at demonstrere, at højesteret tillader anvendelse af en lovbestemmelse i modstrid med dens ordlyd.  Det er yderligere af interesse i denne sammenhæng at bemærke, at det under sagen var ubestridt, at en anvendelse af Cityringslovens § 7 stk. 5 i overensstemmelse med dens ordlyd ville betyde, at ledningsejerne ikke skulle betale nogen del af omlægningerne.

kontakt

Poul Hvilsted

Partner

Line Markert

Partner