Horten Advokatpartnerselskab har optaget Christian Gregersen som equity partner.

Advokat Christian Gregersen er pr. 15. august 2017 tiltrådt som partner i Horten som et led i vores strategiske målsætning om fortsat vækst og styrkelse af vores specialer i forhold til erhvervslivet.

Christian har en bred erfaring på det erhvervsretlige område og bistår virksomheder i forbindelse med transaktioner, kontrakter, investeringer og tvister. Han har særlig ekspertise inden for fonde og private clients, hvor han rådgiver erhvervsdrivende og almennyttige fonde, fonds- og familieejede virksomheder samt deres stiftere og ejere. Han har endvidere erfaring med bestyrelsesarbejde i selskaber og fonde.

Christian er tidligere partner i advokatfirmaerne Gorrissen Federspiel og Bruun & Hjejle.

Han er jurist fra Københavns Universitet fra 1997 og har siden suppleret med en LL.M fra Cornell Law School og Management Acceleration Programme fra INSEAD.

kontakt

Christian Gregersen

Partner