Aarhus Kommune har tilbage i 2013 bedt Statsforvaltningen forholde sig til, om kommunen må være medejer af et selskab, der driver vikarservice som socialøkonomisk virksomhed. Baggrunden for spørgsmålet var, at Aarhus Kommune ønsker at investere i nye muligheder for de fleksjobvisiterede borgere, der står ledige.

Statsforvaltningen (nu Ankestyrelsen) har den 16. marts 2017 afgivet en vejledende udtalelse om sagen, hvor Statsforvaltningen ikke fandt, at Aarhus Kommunes deltagelse i socialøkonomisk virksomhed var lovlig. 

Indskud af kommunal kapital i private virksomheder

Kommunen ønskede at indskyde kapital i (og derved blive medejer af) et vikarbureau, der ville blive oprettet som aktie- eller anpartsselskab. Kommunen ville således dels opnå en ejerandel og også blive repræsenteret i bestyrelsen.

Vikarbureauet skulle fungere som en socialøkonomisk virksomhed, forstået som en privat virksomhed, der driver erhverv udelukkende med det formål at skabe beskæftigelse for personer med nedsat arbejdsevne. Vikarbureauet ville alene ansætte og aflønne fleksjobbere, dog under den forudsætning, at der på sigt kunne blive brug for ordinære ansættelser i bl.a. administrationen og ledelsen i øvrigt.

De retlige rammer for kommunernes erhvervsvirksomhed

Beskæftigelsesministeriet havde undervejs oplyst, at beskæftigelseslovgivning ikke regulerede det pågældende spørgsmål. Således ville beskæftigelseslovgivningen hverken være til hinder for den påtænkte kommunale disposition eller give hjemmel hertil. 

Det bemærkes i den forbindelse, at lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder ikke giver kommuner hjemmel til at deltage i sådanne virksomheder, men har til formål at indføre en registreringsordning, dvs. fastsætter kriterier for, hvornår en virksomhed kan opnå registrering som socialøkonomisk virksomhed. 

Statsforvaltningen afgav derfor udtalelsen ud fra de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. Efter kommunalfuldmagtsreglerne gælder der et princip om, at kommuner som udgangspunkt ikke må drive erhvervsvirksomhed. Dels hviler princippet på, at visse erhvervsaktiviteter traditionelt set har været forbeholdt den private sektor, dels på hensynet om at undgå konkurrenceforvridning. Statsforvaltningen bemærkede i den forbindelse bl.a., at vikarvirksomhed sædvanligvis varetages af den private sektor, og at aktiviteten ikke kan henføres til en af de i praksis udviklede modifikationer til forbuddet mod kommunal erhvervsvirksomhed. 

Betydningen af, at formålet med virksomheden var socialøkonomisk

Kommunen fandt, at det underliggende almennyttige formål – at skabe rammer for aktivering – var tungtvejende og kunne lede til, at forbuddet mod kommunal erhvervsvirksomhed måtte vige i den konkrete sag. 

Statsforvaltningen var dog ikke af den opfattelse, at de fremlagte hensyn udgjorde et tilstrækkeligt grundlag til, at kommunen kunne være medejer af en vikarvirksomhed – trods det, at lovgivningen kan anskues som et overordnet politisk ønske om socialøkonomiske initiativer. Statsforvaltningen fandt derfor ikke, at Aarhus Kommunes deltagelse i socialøkonomisk virksomhed ville være lovlig. 

Du kan læse Statsforvaltningens udtalelse her

Horten rådgiver jævnligt om kommuners mulighed for at fremme, støtte eller deltage i socialøkonomiske initiativer. Der er vores erfaring, at der er tale om et relativt komplekst område, hvor kommunerne – ud over hjemmelsspørgsmålet – også må holde sig udbuds- og statsstøttereglerne for øje. Vil du vide mere, så kontakt os. 

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Line Markert

Partner

Andreas Christensen

Partner