REgeringen lancerer ny forsyningsstrategi

I dag har energi- forsynings og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) fremlagt regeringens nye forsyningsstrategi. Hvis strategien gennemføres vil en dansk husstand ifølge ministeren kunne se frem til en årlig besparelse på 2.800 kroner.

Ambitionen er at give husholdningerne flere penge mellem hænderne gennem effektiviseringer for i alt 5,9 milliarder kroner i forsyningssektoren frem mod 2025. Helt konkret skal besparelser ske gennem en række reguleringer inden for forsyningsområdet, der dækker over vand, varme, affald, el og gas. Særligt er det varmesektoren, som regeringen forslår markante omlægninger af, idet der bl.a. bliver lagt op til økonomisk regulering af området.

Ifølge klimaministeren vil det udmønte sig i et prisloft for hvert enkelt værk, så varmeværkerne ikke har mulighed for at skrue priserne i vejret. Der er dog også meget konkrete tiltag i de øvrige sektorer, som skal være med til at realisere regeringens ambition. Det gælder fx selskabsgørelse af de kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg.

Forsyningsbranchen er skeptiske over for strategien

Dansk Affaldsforening, DANVA og Dansk Fjernvarme tager alle positivt imod en samlet forsyningsstrategi. Brancheorganisationerne er dog også enige om at være meget kritiske over for det økonomiske grundlag for det vurderede effektiviseringspotentiale. Derudover fremhæver brancheorganisationerne, at der er behov for også at have fokus på sektorens styrkepositioner og mulighederne for at videreudvikle disse til gavn for økonomien, miljøet og forsyningskunderne. Endvidere kritiserer brancheorganisationerne, at de forskellige sektorer ikke har været indkaldt til samarbejde for at bidrage med ekspertviden til analysegrundlaget.

kontakt

Line Markert

Partner

Klavs Gravesen

Partner

Rikke Søgaard Berth

Partner

Søren Hornbæk Svendsen

Partner

Rene Frisdahl Jensen

Specialistadvokat