Bankerne går til angreb på konkursadvokaters regninger

Det var overskriften i Jyllands-Posten Erhverv den 1. september. Som konkursadvokater opfatter vi ikke Finansrådets udspil som et angreb, men snarere en invitation til et tættere samarbejde og øget transparens i konkursboerne. En invitation, som vi gerne tager imod.

Finansrådet offentliggjorde den 1. september et notat med fire anbefalinger til banker for at gøre behandlingen af konkursboer mere effektiv og gennemskuelig:

1. Budgetmodel

I store og mellemstore konkursboer, hvor der er aktiver, der ikke er pantsat, skal der være en dialog mellem bankerne, som typisk er de væsentligste kreditorer, og kurator, om hvilke opgaver kurator skal udføre. Dialogen sker på baggrund af budgetter, som kurator udarbejder for påtænkte opgaver, herunder det estimerede provenu og omkostningerne ved udførelse af opgaven. På denne måde skal bankerne være med til at bestemme, hvilke opgaver kurator skal udføre, og dermed hvad midlerne i boet skal anvendes til. Dette gælder dog naturligvis ikke opgaver, som konkursloven pålægger kurator at udføre, og som dermed er obligatoriske.

2. Digital kommunikation

Kommunikationen mellem kurator og kreditorer skal foregå elektronisk  frem for alt.

3. Kurateller begrænses

Kurateller, dvs. flere kuratorer til at behandle det samme konkursbo, må forbeholdes de største og mest komplekse konkursboer, og der må som helt klar hovedregel ikke udpeges flere end højst to kuratorer i et konkursbo.

4. Salær i tvangsauktioner og salær for administration af fast ejendom

Bankerne opfordres til at være opmærksomme på, hvordan salærerne til konkursboet for at sælge boets fast ejendom på tvangsauktion fastsættes af fogedretten. Der er vejledende honorartakster for dette arbejde. Ifølge disse kan taksterne forhøjes med 50%, hvis der er tale om udlejningsejendomme. Men taksterne er netop kun vejledende, og derfor bør der ses på, om der i den enkelte situation er konkrete forhold, der begrunder en forhøjelse af taksterne.

Videre opfordres bankerne til at være opmærksomme på, om kurator opkræver et administrationshonorar, på trods af at der har været en professionel administrator til at varetage opgaven, da der herved kan ske dobbeltbetaling.

Ja tak til tættere samarbejde

Som nævnt indledningsvist tager vi gerne imod en invitation til et tættere samarbejde – og forventningsafstemning – ved behandling af konkursboer.

Budgetmodellen er alene tiltænkt mellemstore og store konkursboer, hvor ikke hovedparten af aktiverne er pantsatte. Hvor kurator skal håndtere salg af pantsatte aktiver sker det typisk allerede nu i tæt samarbejde med panthaver – som oftest en bank. Vores oplevelse er, at langt de fleste aktiver i konkursboer i dag er pantsatte. Det vil derfor være ret få konkursboer, hvor budgetmodellen vil være relevant. Vi synes, at budgetmodellen er en velegnet metode til at skabe større transparens i forhold til karakteren af det arbejde, som kurator udfører og i forhold til kurators vederlag. Vi vil derfor anvende modellen ikke blot, hvor det er en bank, der er væsentlig kreditor i et konkursbo, men også hvor andre væsentlige kreditorer måtte ønske det.

Digital kommunikation i konkursboer er allerede implementeret hos Horten ligesom hos de fleste advokatfirmaer.

Begrænsning af kurateller forudsætter, at bankerne kan blive enige at om udpege én kurator, som bankerne har tillid til kan varetage alle kreditorinteresser, herunder også bankernes. Der er mange dygtige advokater med insolvensekspertise og høj integritet, så det skulle være muligt!

Fastsættelse af salærerne i tvangsauktioner sker efter vejledende takster, som er fastsat af den Danske Dommerforening, og som er baseret på den offentlige vurdering af ejendommen, som sælges på tvangsauktion. Det gør, at salærerne for at sælge små ejendomme med en lav offentlig vurdering er meget lavt – hvorimod salæret for at sælge en ejendom med en høj offentlig vurdering kan være højt – selvom arbejdet stort set er det samme. Et klassisk "gynger og karruseller" princip, som dog har den fordel, at størrelsen af salæret er kendeligt.

Salæret, som fastsættes til kurator for behandling af et konkursbo, herunder for salg af fast ejendom på tvangsauktion, fastsættes derimod efter helt andre principper, nemlig efter en samlet vurdering af det udførte arbejde, hvor der tages hensyn til arbejdets omfang (hvor meget tid er brugt), konkursboets beskaffenhed (var aktiverne i et konkursbo likvide indeståender på en bankkonto eller var der aktiver, der skulle realiseres), det med arbejdet forbundne ansvar (fx har kurator videreført driften af virksomheden) og det under de givne omstændigheder opnåede resultat (har kurator ført sager, der er tabt; er der lavet et særligt godt salg).

Denne diskrepans mellem principperne for salærfastsættelsen ved tvangsauktioner og ved konkursbobehandling er uheldig og bidrager ikke positivt til den gennemsigtighed og effektivitet, som alle interessenter i en konkursbehandling efterspørger.

Hvis også salæret for at sælge en ejendom på tvangsauktion fastsættes på baggrund af de samme principper for fastsættelse kuratorsalær, ville salærerne for at sælge små ejendomme stige, hvorimod salærerne for at sælge store ejendomme vil falde. Dermed vil der være en mere retfærdig salærfastsættelse og panthaverne i de store ejendomme ville ikke skulle "finansiere" panthavernes salg af de små ejendomme. Dermed ville det også blive løst, om kurator kunne beregne sig et administrationssalær – det ville jo afhænge konkret af, hvilke opgaver er udført; hvordan samarbejdet med administrator har været osv.

kontakt

Piya Mukherjee

Partner

Ulrik Holsted-Sandgreen

Partner