Godt nyt til danske virksomheder, der ved vedtagelsen af et nyt lovforslag (fremsat 5. oktober 2016) endelig vil få mulighed for at yde kapitalejerlån. Lovliggørelsen af kapitalejerlån vil medføre øget fleksibilitet for danske virksomheder og gøre konkurrencen i EU mere lige.

Det nye lovforslag vil betyde, at kapitalejerlån, der ydes af selskabets frie reserver og på markedsvilkår, bliver lovlige. Det vil skabe øget fleksibilitet for dansk erhvervsliv. Lovforslaget vil også stille danske selskaber i lige konkurrence med resten af EU, hvor kapitalejerlån længe har været lovligt i de fleste lande.

Selskabsloven forbyder i øjeblikket kapitalejerlån såvel som sikkerhedsstillelse for lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer samt nærtstående personer. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2017.

Betingelserne for lovligt at yde kapitalejerlån

Kapitalejerlån kan kun ydes lovligt af selskaber, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Kapitalejerlånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. 
  2. Beslutningen om at yde et kapitalejerlån skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
  3. Beslutningen om at yde et kapitalejerlån kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Selskabets kapitalberedskab skal til stadighed være forsvarligt også efter ydelsen af kapitalejerlånet.

Én chance for at gøre det ulovlige lovligt

Selskaber, som i strid med gældende lovgivning har ydet kapitalejerlån, vil blive tildelt én mulighed for at lovliggøre deres handling.

Selskaber, der har ydet sådanne ulovlige kapitalejerlån, skal for at undgå ansvar senest på den førstkommende generalforsamling efter den 31. december 2016 beslutte at opretholde et lån, som opfylder de nævnte betingelser.

Ansvar og kontrol

Ansvaret for, at kapitalejerlån er ydet lovligt, påhviler det centrale ledelsesorgan.
Det er dermed enten bestyrelsen eller direktionen i et selskab, der er ansvarlig for, at betingelserne for at kunne yde kapitalejerlån lovligt er opfyldt. 
 
Såvel selskabets revisor som Erhvervsstyrelsen vil kontrollere, om betingelserne er opfyldt.

Medfører ændring af årsregnskabsloven

Som en følge af lovforslagets vedtagelse vil årsregnskabsloven skulle tilpasses.

Årsregnskabsloven vil skulle regulere, at ydelse af et kapitalejerlån kræver optagelse af en bunden reserve under egenkapitalen svarende til det samlede udlån. Formålet er at sikre, at årsrapporten tydligt viser, at selskabet har anvendt frie reserver til at yde kapitalejerlån.

Registrering i Det Offentlige Ejerregister

På trods af at der allerede er lovkrav om registrering af visse ejere i Det Offentlige Ejerregister, viser Erhvervsstyrelsens erfaring, at kravet ikke altid efterleves.

Lovforslaget vil derfor, udover at lovliggøre kapitalejerlån, gøre registreringen i ejerregisteret til et krav for registrering af nye selskaber.
Eksisterende selskaber risikerer tvangsopløsning, hvis der ikke fortages registrering i ejerregisteret.

Selskaber har siden juni 2015 været forpligtede til at registrere ejere, der besidder mindst 5 % af selskabets ejerandele eller stemmerettigheder, i det offentlige ejerregister.

For nærmere information om registreringspligten, se vores artikel om Det Offentlige Ejerregister.

Usikkerhed ved kapitalforhøjelser i iværksætterselskaber

Der har hersket usikkerhed om, hvordan kapitalforhøjelser i iværksætterselskaber kan foretages.

For at afhjælpe denne usikkerhed præciserer lovforslaget, at kapitalforhøjelser i iværksætterselskaber kan ske enten ved indskud af kontanter eller ved overførsel af selskabets reserver til selskabskapital.

kontakt

Lise Lotte Hjerrild

Partner

Jonas Eigil Nielsen

Advokat