Horten bag ny bog om ansættelses­klausul­loven

Ansættelsesklausulloven trådte i kraft 1. januar 2016. Den medfører en række ændringer af de tidligere regler for konkurrence-, kunde-, og jobklausuler, og det er emnet for en ny bog. Tre af Hortens førende eksperter inden for ansættelsesret står bag bogen.

Bogen beskriver med inddragelse af en omfangsrig retspraksis reguleringen af ansættelsesklausuler, som pt. omfatter tre forskellige regelsæt afhængig af tidspunktet for indgåelsen af de pågældende klausuler.

Bogen har særlig fokus på de regler, der trådte i kraft pr. 1. januar 2016 som følge af vedtagelse af Ansættelsesklausulloven.

Forfatterne Erik Wendelboe Christiansen, Finn Schwarz og Maria Schmiegelow har tidligere skrevet bogen ”Konkurrencebegrænsningsaftaler i ansættelsesretten” og har fra deres daglige arbejde som advokater et indgående kendskab til den praktiske anvendelse af ansættelsesklausuler.

Bogen er udgivet i samarbejde med Universitetsforlaget Pejus.

kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner

Erik Wendelboe Christiansen

Partner

Maria Schmiegelow

Advokat