Her er konsekvenserne af regeringens forsynings­strategi - 3

Få Hortens bud på, hvad Danmarks første samlede forsyningsstrategi kommer til at betyde for forsyningerne og kommunerne. I en artikelserie stiller vi skarpt på strategiens fem principper. Læs her om det tredje princip: God selskabsledelse.

Regeringen er netop udkommet med Danmarks første samlede forsyningsstrategi, som dækker forsyning med både vand, varme og el samt håndteringen af spildevand og affald. Formålet med strategien er at sikre større grad af lighed i reguleringen af de enkelte forsyningsområder. Forsyningsstrategien varsler større ændringer i reguleringen i alle forsyningssektorerne.

I en artikelserie stiller vi skarpt på de fem principper, som regeringens forsyningsstrategi bygger på, og giver vores bud på, hvad principperne i strategien kommer til at betyde for forsyningerne og kommunerne.

De fem principper er overordnet:

Det tredje princip handler om "god selskabsledelse" og skal underbygge en effektiv og transparent ledelse af selskaberne.

Princip 3: god selskabsledelse

Forsyningsselskaber råder over store ressourcer. Med ressourcerne følger tilsvarende en stor interesse i at forvalte ressourcerne på den måde, der giver den bedst mulige værdi for forbrugerne og ejerne.

Et af regeringens væsentlige formål med det tredje princip i forsyningsstrategien er at sikre en klar adskillelse af myndighed og drift. Princippet forudsætter, at selskabernes arbejdsgange tilnærmes arbejdsgange i kommercielle selskaber. Strategien forudsætter blandt andet, at selskaberne forholder sig til anbefalingerne fra Komitéen for God Selskabsledelses, som gælder for børsnoterede selskaber. Regeringen vil danne et kodeks for forsyningsvirksomheder i samarbejde med KL.

Komitéen for God Selskabsledelses anbefalinger

Komitéens anbefalinger er såkaldt "soft law". Det betyder, at det ikke er lovpligtigt at følge dem. Man skal derfor se dem som udtryk for en "best practice" mere end egentlige retlige krav til selskabernes ledelse. Det gør det muligt for alle bestyrelser at anvende anbefalingerne med respekt for de særlige forhold i det enkelte selskab eller den enkelte branche.

Denne fleksibilitet modsvares for børsnoterede selskaber af "Følg-eller-forklar"-princippet. Følg-eller-forklar-princippet indebærer, at fravigelse fra retningslinjerne skal begrundes, og at der skal redegøres for den alternative løsning, der er valgt i stedet. Det er uvist, om regeringen vil indføre et tilsvarende krav for forsyningsselskaberne, men dette princip er anvendt i andre sammenhænge også i forsyningssektoren.

Blandt overskrifterne i Komitéens retningslinjer er:

  • Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter
  • Bestyrelsens opgaver og ansvar
  • Bestyrelsens sammensætning og organisering
  • Ledelsens vederlag
  • Regnskabsaflæggelse, risikostyring og revision

Indholdet giver anledning til en række overvejelser omkring den mulige udformning af regeringens og KL's fremtidige kodeks.

Bestyrelsernes sammensætning og organisering

Komitéen anbefaler blandt andet, at medlemmerne af bestyrelsen altid skal handle uafhængigt af særinteresser. Dette kriterium bliver næsten ordret citeret i forsyningsstrategien. I komitéens retningslinjer uddybes det med en række konkrete anbefalinger, som for eksempel at mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne ikke "inden for de seneste 5 år har været medlem af direktionen eller ledende medarbejder i selskabet, et datterselskab eller et associeret selskab" eller har haft en væsentlig forretningsrelation med disse. Desuden angives det, at bestyrelsesmedlemmer ikke må have været "direktør i et selskab, hvor der er krydsende ledelsesrepræsentation med selskabet".

Derudover nævner Komitéen mere generelt, at bestyrelsen skal sammensættes med øje for medlemmernes kompetencer, navnlig deres kollektive "mangfoldighed i relation til bl.a. alder, international erfaring og køn."

Komitéen opfordrer også til oprettelsen af såkaldte "ledelsesudvalg", som kan udføre forberedende arbejde inden behandlingen i bestyrelsen. Udvalgene vil alene have en praktisk opgave i at effektivisere bestyrelsens arbejdsopgaver og samtidig sikre fokus på de rette elementer af sager foran bestyrelsen. Et eksempel på ledelsesudvalg fra Komitéen er et såkaldt "revisionsudvalg" til optimering af finansielle og regnskabsmæssige opgaver og et "nomineringsudvalg" til behovsvurdering og kandidatevaluering i forbindelse med udfyldning af bestyrelsesposter.

Endelig nævner Komitéens afsnit om bestyrelsens sammensætning og organisering også en mulig evalueringspraksis af bestyrelsens og direktionens arbejde, herunder en vurdering af det mest hensigtsmæssige antal medlemmer i bestyrelsen. Generelt opfordres der til, at bestyrelsen har et miljø, hvor alle medlemmer kan deltage aktivt i beslutningsprocessen og debatten.

Regeringens planlagte ændringer

Under det tredje princip varsler regeringen foreløbigt følgende ændringer:

  • Omstrukturering af de virksomheder, som ikke allerede i dag er udskilt til selskaber med begrænset hæftelse, som er omfattet af selskabsloven
  • Selskabet skal underlægge sig et kodeks for god selskabsledelse
  • Selskabet skal underlægges en incitamentsbaseret og økonomisk regulering
  • Alle ejere skal alle behandles efter samme vilkår og retningslinjer.

Forsyningsstrategiens afsnit om det tredje princip fylder ganske lidt, og der er derfor endnu usikkerhed om den konkrete udmøntning af princippet.

kontakt

Klavs Gravesen

Partner

Line Markert

Partner

Rikke Søgaard Berth

Partner