Her er konsekvenserne af regeringens forsynings­strategi - 2

Få Hortens bud på, hvad Danmarks første samlede forsyningsstrategi kommer til at betyde for forsyningerne og kommunerne. I en artikelserie stiller vi skarpt på strategiens fem principper. Læs her om det andet princip: Økonomisk regulering af naturlige monopoler.

Regeringen er netop udkommet med Danmarks første samlede forsyningsstrategi, som dækker forsyning med både vand, varme og el samt håndteringen af spildevand og affald. Formålet med strategien er at sikre større grad af lighed i reguleringen af de enkelte forsyningsområder. Forsyningsstrategien varsler større ændringer i reguleringen i alle forsyningssektorerne.

I en artikelserie stiller vi skarpt på de fem principper, som regeringens forsyningsstrategi bygger på, og giver vores bud på, hvad principperne i strategien kommer til at betyde for forsyningerne og kommunerne.

De fem principper er overordnet:

Fik du ikke læst princip 1 om konkurrenceudsættelse af ikke-monopolopgaver? Læs om princippet her.

Det andet princip handler om, at regeringen vil skabe regulatoriske rammer for at øge effektiviteten og skabe lavere priser. Det ser vi nærmere på i denne artikel.

Princip 2: ØKONOMISK REGULERING AF NATURLIGE MONPOLER

Forsyningssektoren er karakteriseret ved at bestå af naturlige monopoler. Monopoler er i deres natur ikke udsat for de sædvanlige markedskræfter. Hertil kommer, at mange af forsyningssektorerne traditionelt har været baseret på et hvile i sig selv-princip, hvor alle rimelige omkostninger kan indregnes i priserne. Der har derfor ikke været et skarpt effektiviseringspres på sektoren.

Regeringen ønsker med forsyningsstrategien at opnå et effektiviseringspres på de naturlige monopoler, som markedet ikke er i stand til at skabe på egen hånd. De naturlige monopoler skal derfor underlægges en ensartet, incitamentsbaseret økonomisk regulering.

REGERINGENS UDSPIL

Det andet princip i strategien indebærer en økonomisk regulering, som skal sikre, at selskabernes omkostninger effektiviseres, og at forbrugerne på den måde sikres lavere priser. Det er hensigten, at udviklingen sker som en proces, hvor sektoren gradvist bevæger sig mod målet om en velfungerende og effektiv forsyning.

Regeringen har udformet en række tiltag, der skal igangsætte effektiviseringsprocessen. Regeringens udspil vil blandt andet bevirke, at forsyningssektoren yderligere bevæger sig væk fra regulering baseret på hvile i sig selv-princippet og hen mod en incitamentsbaseret regulering. Reguleringen vil variere fra sektor til sektor, men selskaberne kan forvente at blive underlagt en flerårig indtægtsramme, som fastsættes med afsæt i selskabernes faktiske omkostninger, afskrivninger og en forrentning tillagt justeringer.

Tiltag skal skabe incitamenter for hensigtsmæssige investeringer, øge konkurrencen og sænke priserne. Regeringens udspil indeholder en række tiltag, som i større eller mindre grad vil få betydning for blandt andet fjernvarmesektoren, eldistributionssektoren, gassektoren og vandsektoren. Tiltagene skal skabe incitamenter for hensigtsmæssige investeringer, øge konkurrencen (hvor det er muligt) og skabe lavere priser for kunderne i alle sektorer.

Indtægtsrammeregulering

Regeringen vil blandt andet indføre indtægtsrammeregulering for de naturlige monopoler, som i dag kun er underlagt hvile i sig selv-princippet. Det betyder, at der lægges et loft over de takster, som selskaberne kan opkræve fra kunderne. Indtægtsrammerne vil over tid reduceres i takt med, at der stilles krav til effektiviseringen.

Samtidig er det tanken, at reguleringen skal give ejerne mulighed for at råde over en eventuel gevinst, som virksomheden kan opnå ved at effektivere mere, end indtægtsrammen kræver.

Mulighed for overskud

For fjernvarmevirksomheder vil det indebære, at virksomhederne – til forskel fra den nuværende regulering – får mulighed for at optjene overskud, som er opstået på grund af ekstraordinære effektiviseringer. Dette overskud kan ejerne trække ud af virksomheden.

Formålet med dette er at fremme incitamentet til at effektivisere virksomhederne, da der vil være en gevinst at hente for de varmeforsyningsvirksomheder, som nedbringer omkostningerne under det fastsatte loft.

Allerede i april 2016 blev der indgået en politisk aftale om en økonomisk regulering af fjernvarmesektoren . I modsætning til de øvrige sektorer er det derfor som udgangspunkt ikke nødvendigt politisk at forhandle indførelsen af en ny økonomisk regulering i varmesektoren. Men regeringen foreslår alligevel nye initiativer, som ikke er omfattet af aftalen fra april, herunder ændre reglerne for forrentning, overskud og henlæggelser.

Regeringen mener, at det vil skabe bedre grundlag for hensigtsmæssige investeringer. Disse dele kan ikke indføres uden en supplerende aftale om økonomisk regulering i varmesektoren.

Udfordringer for mindre forsyningsvirksomheder

Indtægtsrammeregulering og effektiviseringskrav kan give udfordringer for forsyningsvirksomheder med mindre administrative organisationer, blandt andet fordi der erfaringsmæssigt følger krav til dokumentation m.v. med denne regulering. Derudover kan effektiviseringskrav udfordre de virksomheder, som ikke allerede arbejder målrettet med at optimering virksomhedens drift og investeringer.

Investeringer og drift

De varslede ændringer rejser en række spørgsmål til virksomhedernes tilrettelæggelse af investeringer og drift. Derudover kan kravene til virksomhedernes samlede økonomi nødvendiggøre væsentlige ændringer.

Selvom det endnu er uklart, hvorledes reguleringen kommer til at se ud, kan det være relevant for virksomheder og ejere allerede nu at vurdere, om jeres forsyningsvirksomhed har tilstrækkeligt veldokumenterede processer og løbende søger at optimere drift og investeringer, så det giver det bedste grundlag for at imødekomme de forventede tiltag.

kontakt

Line Markert

Partner

Rikke Søgaard Berth

Partner

Rene Frisdahl Jensen

Specialistadvokat