Med regeringens udspil "Vækst og udvikling i hele Danmark" fra november 2015 og aftalen mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om "Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet" fra juni 2016, er der lagt op til at nedlægge Natur- og Miljøklagenævnet og oprette to nye klagenævn i "Nævnenes Hus" i Viborg for hhv. planområdet og miljø- og fødevareområdet.

Forslagene til "Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet" og "Lov om Planklagenævnet" blev fremsat den 26. oktober 2016 af henholdsvis Miljø- og Fødevareministeren og Erhvervs- og Vækstministeren.

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Regeringen har foreslået, at det nye Miljø- og Fødevareklagenævn skal være øverste klageinstans for afgørelser inden for Miljø- og Fødevareministeriets område. Foruden de afgørelser, der bliver truffet i medfør af lovgivningen inden for ministeriets område, vil også de afgørelser, der bliver truffet i medfør af apotekerloven og museumsloven, kunne påklages dette nævn.

Nævnet kommer til at bestå af en formand, to landsdommere, fire lægmedlemmer og 16 sagkyndige medlemmer. Nævnet vil blive inddelt i ni afdelinger, herunder en lægafdeling og otte fagspecifikke sagkyndige afdelinger.

Afgørelser vil blive truffet ved møde, medmindre formanden finder, at afgørelse kan træffes af nævnet på skriftligt grundlag. Afgørelser vil blive truffet ved almindelig stemmeflerhed, og i tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være udslagsgivende.

Planklagenævnet

Det nuværende planretlige element i Natur- og Miljøklagenævnet udskilles til et selvstændigt klagenævn, benævnt Planklagenævnet, som skal være klageinstans for afgørelser på planområdet i henhold til planloven mv.

Nævnet vil bestå af en formand, en landsdommer, fem sagkyndige medlemmer og fire lægmedlemmer.

Sagsbehandlingen ved nævnet vil foregå på skriftlig basis. Såfremt særlige grunde taler herfor, vil formanden dog kunne bestemme, at mundtlig forhandling kan finde sted. Når der træffes afgørelse, skal nævnet være fuldtalligt, og afgørelse vil blive truffet efter stemmeflerhed. Ved stemmelighed vil formandens stemme være udslagsgivende.

Ikrafttræden

Regeringen foreslår, at både "Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet" og "Lov om Planklagenævn" skal træde i kraft den 1. februar 2017. Tidspunktet vil da være sammenfaldende med de to nye nævns ressortoverførelse til Nævnenes Hus, der ligger under Erhvervs- og Vækstministeren af den 1. februar 2017, jf. kgl. resolution af 8. juni 2016.

Verserende sager, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, vil blive færdigbehandlet af enten Miljø- og Fødevareklagenævnet eller Planklagenævnet, afhængig af sagens område.

Endvidere vil der for både Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet komme nye differentierede klagegebyrer. Klagegebyret vil således stige fra kr. 500 til henholdsvis kr. 900 for private og kr. 1.800 for organisationer og virksomheder.

kontakt

Henriette Soja

Partner

Marie Bockhahn

Specialistadvokat