Nye regler om forretningshemmeligheder på vej

EU-Kommissionen fremsatte i slutningen af 2013 et forslag til et direktiv om retsbeskyttelsen af erhvervshemmeligheder. Horten har omtalt dette forslag i en tidligere nyhed.

Efter mere end to års forhandlinger mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandene blev der kort før jul opnået politisk enighed om et endeligt udkast. Dette reviderede forslag blev den 26. maj 2016 endeligt vedtaget af Ministerrådet.

Den politiske proces har medført ændringer i forhold til EU-Kommissionens oprindelige forslag. Ændringerne er især et resultat af bekymring for, om EU-Kommissionens oprindelige forslag tog tilstrækkeligt hensyn til ansattes muligheder for at blive inden for deres branche ved jobskifte, og om den journalistiske presse kunne risikere at komme til at krænke retsbeskyttelsen af erhvervshemmeligheder ved at skrive historier om virksomheder.

Til sidst i forløbet opstod der nervøsitet blandt forslagets tilhængere, fordi Europa-Parlamentet skulle stemme om forslaget og dermed om en styrkelse af retten til hemmeligholdelse midt under al opmærksomheden omkring "the Panama Papers".

Baggrund

Baggrunden for EU-Kommissionens initiativ på området er en undersøgelse fra 2012, som viser, at der er stor forskel på reglerne om beskyttelse af erhvervshemmeligheder i de forskellige EU-lande. Det har især betydning for små og mellemstore erhvervsvirksomheder, idet den relativt store forskel i de forskellige EU-landes lovgivning på området ifølge EU-Kommissionen kan være til hinder for innovationen i Europa.

EU-Kommissionen har faktisk peget på den manglende harmonisering på området som en medvirkende forklaring på, hvorfor EU klarer sig dårligere i forhold til innovation end USA og dele af Asien.

Det vedtagne direktiv

Det vedtagne direktiv betyder, at alle medlemsstater snart skal indføre en minimumsbeskyttelse af erhvervshemmeligheder. Det vil altså være muligt for medlemsstaterne at bevare eller eventuelt indføre en mere vidtgående retsbeskyttelse af erhvervshemmeligheder.

En nyskabelse i direktivet er dog, at retsbeskyttelsen af erhvervshemmeligheder ikke skal kunne gøres gældende over for "whistleblowing". Medlemsstaterne vil altså ikke kunne have strengere regler, som forhindrer "whistleblowing".

Der indføres endvidere en harmoniseret definition af, hvad der udgør en erhvervshemmelighed. Behandlingen af ansattes kundskaber i relation til, hvad der kan udgøre en erhvervshemmelighed, har været et væsentligt element i de politiske diskussioner om direktivforslaget. Resultatet er blevet, at der i det endelige direktivs artikel 1(3)(a) er en bemærkning om, at "employees’ use of the experience and skills honestly acquired in the normal course of their employment" ikke skal berøres af direktivet.

Direktivet vil herudover indføre harmoniserede regler for retshåndhævelsen af beskyttelsen af erhvervshemmeligheder og for erstatningskrav ved krænkelser. I relation til retshåndhævelse over for krænkelser er det interessant, at det vedtagne direktiv indeholder en bestemmelse, som vil indføre en forældelsesfrist på maksimum 6 år, som tilsyneladende vil afskære enhver mulighed for håndhævelse efter fristens udløb.

I dag er der ikke de samme regler i dansk ret for beregning af erstatning for misbrug af erhvervshemmeligheder som ved krænkelse af immaterielle rettigheder. Direktivet gør dog op med denne forskel, idet det indeholder en bestemmelse om, at alle relevante faktorer skal overvejes ved udmåling af erstatning for krænkelse af retsbeskyttelsen af hemmeligholdelse af erhvervshemmeligheder, herunder den krænkende parts uberettigede fortjeneste samt ikke-økonomisk skade. Det svarer til reglerne for beregning af erstatning ved krænkelse af immaterielle rettigheder.

Perspektiver

Direktivet træder i kraft den 5. juli 2016, hvorefter medlemsstaterne har to år til at implementere direktivet i national lovgivning.

Det er i den forbindelse et interessant spørgsmål, hvordan den danske regering vil lægge op til, at f.eks. definitionen på begrebet erhvervshemmeligheder skal indføres i dansk ret. Der kan også være flere måder at håndtere de ovennævnte bestemmelser om henholdsvis "whistleblowing" og forholdet til ansattes kundskaber på.

I det hele taget er der lagt op til, at de mange med interesse for emnet – blandt andre brancheorganisationer, fagforeninger, akademikere, virksomheder og fortalere for ytrings- og informationsfrihed – fortsat vil have gode muligheder for at få indflydelse på, hvordan retstilstanden skal være på det nationale plan. Med den relativt generelt formulerede regulering i direktivet kan det endvidere ikke undgås, at der i årene efter vedtagelsen og implementeringen af direktivet vil komme en række præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen.

Hos Horten har vi stor interesse for emnet, da vi oplever, at mulighederne for retsbeskyttelse af erhvervshemmeligheder og ikke mindst håndhævelsen af disse rettigheder har større og større betydning for vores klienter. Vi følger derfor også fortsat med i implementeringen af direktivet i dansk ret.

Læs hele direktivteksten her: