Generaladvokaten er netop kommet med et forslag til afgørelse i en sag om forbud mod at bære religiøse symboler på arbejdspladsen. Generaladvokatens forslag kan muligvis blive retningsskabende for ny praksis fra EU-Domstolen.

Sagen omhandlede en kvinde, der arbejdede som receptionist i det belgiske sikkerheds- og overvågningsfirma G4S Secure Solution. Efter at have arbejdet i stillingen i tre år, meddelte hun, at hun fremover ville bære religiøst hovedtørklæde i arbejdstiden. Dette var i strid med virksomhedens generelle forbud mod at bære religiøse, politiske eller filosofiske symboler på arbejdspladsen, og kvinden blev derfor opsagt efter at have nægtet at tage tørklædet af.

Generaladvokaten: Religiøse symboler kan lægges i garderoben

I sit forslag til afgørelse udtalte Generaladvokaten, at der ikke forelå direkte diskrimination, da der var tale om et generelt forbud mod at bære synlige, religiøse symboler. Der var derimod tale om indirekte forskelsbehandling på grund af religion.

Den indirekte diskrimination kunne dog være lovlig, hvis forbuddet var begrundet i et legitimt formål om at føre en religiøs neutral politik på arbejdspladsen. Ifølge Generaladvokaten er det et erhvervsmæssigt legitimt formål at have en politik om religiøs neutralitet.

I forhold til proportionalitetsprincippet fandt Generaladvokaten, at virksomhedens forbud mod at bære religiøse symboler ikke var et for vidtgående indgreb i medarbejderens ret til at udøve sin religion.  Generaladvokaten udtalte i den forbindelse:

"Mens en arbejdstager ikke kan efterlade sit køn, sin hudfarve, sin etniske oprindelse, sin seksuelle orientering, sin alder eller sit handicap "i garderoben", når vedkommende træder ind i arbejdsgiverens lokaler, kan der med hensyn til den pågældendes religionsudøvelse forlanges en vis tilbageholdenhed af arbejdstageren [...]"

På denne måde synes Generaladvokaten at statuere en forskel på de beskyttede kriterier, som er "uforanderlige" og de kriterier, som medarbejderen har mulighed for at nedtone eller skjule.

Det har ifølge Generaladvokaten også betydning, hvor iøjnefaldende symbolet er, karakteren af medarbejderens stilling og arbejdsopgaver, og om der er tale om en pligt til at være neutral eller en pligt til at udøve en bestemt religion. Endelig udtalte Generaladvokaten, at i medlemsstater, hvor det er forfatningsmæssigt bestemt, at kirke og stat er adskilt, kan retten til at bære synlige religiøse symboler underlægges stærkere begrænsninger end i medlemsstater, hvor stat og religion ikke er adskilt.

I tråd med dansk retspraksis

Lignende problemstillinger har tidligere været behandlet af både den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og af Højesteret.

I en nyere dom fra Menneskerettighedsdomstolen udtalte domstolen, at en kristen kvinde, der arbejdede i check-in hos British Airways, havde ret til at bære et synligt kors, da dette fremstod diskret. Begrænsningen af kvindens udøvelse af sin religionsfrihed var derfor i strid med menneskerettighederne.

Dansk Højesteretspraksis synes at være i overensstemmelse med Generaladvokatens forslag. I den såkaldte Føtex-sag fra 2005, som minder meget om den belgiske sag, fandt Højesteret, at det hverken var i strid med forskelsbehandlingsloven eller menneskerettighederne at bortvise en medarbejder, der insisterede på at bære muslimsk hovedtørklæde i strid med virksomhedens generelle påklædningspolitik, der var lige for alle, og som blev håndhævet konsekvent over for alle medarbejdere.

Det gælder således både efter menneskerettighederne og det EU-retlige forbud mod forskelsbehandling, at forskelsbehandling på grund af religion og indskrænkning i religionsfriheden kun er lovlig, hvis det sker under henvisning til et legitimt formål, og hvis foranstaltningerne er proportionale.
    
Det er vigtigt at bemærke, at Generaladvokatens forslag ikke er bindende for EU-Domstolen, der senere skal afsige dom i sagen – muligvis med et anderledes resultat.

Vi følger naturligvis op på sagen, når EU-Domstolens præjudicielle afgørelse foreligger.

kontakt

Marianne Lage

Partner

Maria Schmiegelow

Advokat