Reglerne om kontanthjælp blev ændret med virkning fra 1. januar 2014, så der blev indført "gensidig forsørgerpligt" mellem samlevende. Modtagere af kontanthjælp kunne derefter få kontanthjælpen nedsat på grund af deres samlevers indtægt. Folketingets Ombudsmand har nu udtalt, at kommuner, der ikke har meddelt afgørelser om gensidig forsørgerpligt til både kontanthjælpsmodtagere og deres samlevende, skal genoptage sagerne af egen drift, og at kontanthjælpen skal efterbetales, indtil afgørelsen er meddelt begge parter.

I to sager, der vedrører Randers Kommune og Brønderslev Kommune, udtaler ombudsmanden, at kommunerne selv har pligt til at genoptage ugyldige afgørelser i sager om gensidig forsørgerpligt, hvis kommunen kan finde sagerne frem, og der ikke er tale om for store administrative vanskeligheder. Det vil sige, at kommunerne ikke blot kan nøjes med at opfordre borgerne til selv at klage over deres afgørelse, og at kommunerne heller ikke vil kunne "reparere" fejlene ved blot efterfølgende at sende nye afgørelser ud med tilbagevirkende kraft.

Hvornår skulle afgørelserne være blevet genoptaget?

I begge de involverede kommuner havde man – allerede inden ombudsmanden gik ind i sagerne – fundet de afgørelser frem, hvor samleveren ikke var blevet orienteret om afgørelsen.

Gennemgangen af sagerne skete i februar 2015, efter Ankestyrelsen både i en principafgørelse (49-14) og i en række konkrete afgørelser havde fastslået, at afgørelserne for at have virkning både skulle meddeles til kontanthjælpsmodtageren og til dennes samlever.

Efter at have identificeret sagerne foretog Randers Kommune ikke umiddelbart yderligere sagsbehandlingsskridt. På et byrådsmøde i Randers Kommune i januar 2016 blev det dog besluttet, at kommunen af egen drift skulle genoptage de godt 100 identificerede sager, hvor afgørelsen om gensidig forsørgelsespligt ikke var blevet meddelt begge parter.

Ombudsmanden har nu udtalt, at han finder det kritisabelt, at Randers Kommune ikke allerede traf beslutning om at genoptage sagerne umiddelbart efter, at kommunen havde identificeret sagerne.

Kan en kommune "reparere" fejlen ved efterfølgende at meddele afgørelsen til begge parter?

Brønderslev Kommune valgte i foråret 2015 at forsøge at reparere de formelle fejl ved at sende afgørelsen om kontanthjælpen ud til begge parter. Kommunen fastholdt i den forbindelse det oprindelige virkningstidspunkt for afgørelsen, hvilket betød, at kontanthjælpen blev beskåret eller bortfaldt fra det tidspunkt, hvor kontanthjælpsmodtageren havde modtaget afgørelsen.

Ombudsmanden har nu udtalt, at det er hans opfattelse, at kommunen ikke kan "reparere" fejlen i form af manglende meddelelse af afgørelsen til begge parter ved efterfølgende at meddele afgørelsen korrekt. Kommunen kan i den forbindelse heller ikke træffe en ny afgørelse over for begge parter med tilbagevirkende kraft.

Brønderslev Kommune har derfor pligt til at omgøre de oprindelige afgørelser og efterbetale ydelserne.

Dette skulle ifølge ombudsmanden være sket på det tidspunkt, hvor det måtte stå klart for kommunen, at den ikke kunne reparere meddelelsesfejlen, hvilket i denne sag var ved offentliggørelsen af Ankestyrelsens principafgørelse 37-15 - eller i hvert fald på det tidspunkt, hvor kommunen modtog den første konkrete afgørelse fra Ankestyrelsen, der erklærede kommunens oprindelige afgørelse for ugyldig, indtil den var meddelt begge parter/samleveren.

Det er ifølge ombudsmanden kritisabelt, at dette ikke er sket.

Ærgerligt…

Ombudsmanden udtaler, at han har forståelse for, at kommunerne er ærgerlige over, at skulle efterbetale kontanthjælp til de berørte kontanthjælpsmodtagere, der efter lovgivningen for så vidt ikke havde ret til ydelsen.

Når afgørelsen ikke er meddelt samleveren, er der dog tale om en formel fejl, som kommunerne kunne have undgået, og det er et grundlæggende retsprincip, at en bebyrdende afgørelse skal meddeles formelt til hver enkelt berørt part, for at den har retsvirkning.

Ombudsmanden behandler fortsat to sager vedrørende genoptagelse af sager om gensidig forsørgelsespligt i hhv. Vesthimmerlands Kommune samt Aabenraa Kommune.

Du kan læse Folketingets Ombudsmands udtalelser til de to kommuner samt andet materiale i sagerne her.

Hvordan undgår kommunerne sådanne ærgerlige sager?

Ændringen, der indførte gensidig forsørgerpligt, indebar, at de samlevende, der blev pålagt forsørgerpligt, blev parter i kontanthjælpssagerne. Når den type mere grundlæggende ændringer skal gennemføres, er det en god idé at tænke sagsbehandlingen grundigt igennem: Hvem er parter i afgørelserne? Hvilke rettigheder har de? Hvordan skal vi tilrettelægge sagsbehandlingen for at sikre, at de formelle sagsbehandlingsregler iagttages?

Det kan til tider "snyde", hvis kommunens it-system, der genererer skabeloner til sagsbehandlingen, ikke tager højde for lovændringer. Særligt hvor sagsgangen er meget automatiseret, er det derfor nødvendigt at sikre mod, at der opstår systemfejl – som i ovenstående sager.

Horten bistår jævnligt kommuner med at tilrettelægge nye sagsgange og sikre, at sagsbehandlingsreglerne overholdes. Kontakt os gerne, hvis du vil høre mere.

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner