Der er indført en række ændringer i Inatsisartutloven om næring ("Næringsloven"), som trådte i kraft pr. 1. januar 2016. Ændringerne skal lette etablering af driftsaktivitet på det grønlandske marked, så etablering af international erhvervsaktivitet i Grønland gøres mere attraktivt.

Der er gennemført en væsentlig forenkling af reglerne i næringslovgivningen med færre krav, som giver mere lempelige rammer for etablering. Det skal bl.a. gøre det lettere for iværksættere at afsætte deres varer og at tiltrække udenlandske investeringer.

De hidtil gældende regler kunne i visse tilfælde virke hæmmende for tiltrækning af kapital og nye erhverv til Grønland, fx ved korte anlægsarbejder og nyetableringer.

Ændringerne i Næringsloven er i hovedpunkter følgende:


1. Næringslovens anvendelsesområde er blevet indskrænket til alene at gælde detailsalg af varer.


2. Etablering af aktiviteter i Grønland af udenlandske personer og virksomheder:

  • Fysiske personer:
    Efter den hidtil gældende næringslov var der krav om, at fysiske personer skulle have dansk indfødsret eller gyldig opholds- og arbejdstilladelse i Grønland, samt bopæl i Grønland for at drive næringsvirksomhed. Disse krav er nu ophævede i Næringsloven.

    Det er dog vigtigt at notere sig, at kravene om gyldig opholds- og arbejdstilladelse fortsat gælder uændret ifølge udlændingelovgivningen.

    Se også nedenfor om den ny procedure for ansættelse af udefrakommende arbejdskraft.
  • Juridiske personer:
    Efter den hidtil gældende næringslov var der krav om, at selskabet skulle have hjemsted i Grønland, og at den overvejende del af selskabets ledelse skulle bo i Grønland. Man har nu skønnet, at der ikke er behov for generelle regler, der begrænser udenlandske selskaber og deres filialer i at drive næring i Grønland.

    Fremover er særlige formelle etableringskrav således alene reguleret i særlovgivningen.

3. Næringslovens generelle krav.

  • Fast forretningssted:
    Det hidtidige krav om, at salg som udgangspunkt skulle ske fra et "fast forretningssted" ophæves i Næringsloven. Det åbner nye muligheder for lagersalg og "home parties", dvs. arrangementer med fremvisning og salg af varer i private hjem, arbejdspladser, sportsklubber m.v.

    Der gælder dog fortsat generelle regler i lov om visse forbrugeraftaler, samt Inatsisartutlov om markedsføring og mærkning. Der er endvidere i Næringsloven nu fastsat et generelt krav om, at der altid skal skiltes tydeligt med sælgers GER nr., navn og adresse, samt et krav om elektroniske kontaktoplysninger ved salg fra hjemmesider.
  • Anden særlovgivning:
    Der gælder fortsat regulering ifølge særlovgivningen ved udøvelse af visse erhverv, herunder adgang til at drive næring ved bl.a. fiskeri, fangst, råstofaktivitet, udnyttelse af vandkraft, passagertransport og taxa m.v.

  • Registrering i GER:
    Kravene om registrering i GER (Det Grønlandske Erhvervsregister) gælder fortsat ifølge landstingsloven herom, uanset ændringerne i næringsloven.

Der er i øvrigt også ændringer på vej i proceduren for ansættelse af udefrakommende arbejdskraft.

Uanset ændringerne i Næringsloven gælder der fortsat særlige regler i Landstingslov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. Efter Landstingsloven har arbejdsgivere hidtil skullet indhente forudgående tilladelse fra kommunalbestyrelsen ved besættelse af visse stillinger med udefra kommende arbejdskraft.

I henhold til Inatsisartutlov om arbejdsformidling m.v. har Naalakkersuisut nu oprettet en national jobportal www.suli.gl. Ud over jobopslag og en CV-database vil portalen bl.a. indeholde et modul for ansøgninger om udefrakommende arbejdskraft. Fra 1. april 2016 vil det være en betingelse for at få behandlet en ansøgning om udefra kommende arbejdskraft, at arbejdsgiveren har slået stillingen op på jobportalen og afleveret sin ansøgning gennem suli.gl.
Indtil denne dato kan ansøgning ske efter den hidtil gældende procedure.

Evt. spørgsmål om ændringerne kan rettes til advokat Helen Kibsgaard.

kontakt

Søren Hornbæk Svendsen

Partner

Helen Kibsgaard

Senioradvokat