Sag om vederlagsfrie lånegarantier til to fjernvarme­selskaber søges indbragt for Højesteret

Statsstøtte: Sagen om vederlagsfrie lånegarantier til to fjernvarmeselskaber søges indbragt for Højesteret, men de kommunale initiativer bør fortsætte.

Den 25. januar 2016 fastslog Vestre Landsret, at Sønderborg Kommunes vedlagsfrie lånegarantier til to fjernvarmeselskaber udgjorde ulovlig statsstøtte. Det betyder, at kommunen har pligt til at opkræve garantiprovision, som udgør mere end 70 mio. kr. i garantiperioden. Horten bistår Sønderborg Kommune i sagen.

På baggrund af dommen er flere kommuner i gang med at vurdere deres lånegarantier.

Nu har de to fjernvarmeselskaber ansøgt Procesbevillingsnævnet om 3. instansbevilling med henblik på at få sagen prøvet ved Højesteret. Først skal nævnet altså tage stilling til, om der kan gives tilladelse til at anke dommen til Højesteret, og hvis der meddeles tilladelse, så skal sagen behandles for Højesteret, hvilket kan tage op imod to år.

Hvad er konsekvensen, hvis de vederlagsfrie lånegarantier fortsætter?

Vestre Landsrets dom betyder, at kommuner, der yder garantier, som udgangspunkt skal opkræve en markedsmæssig garantiprovision. Sker det ikke, så udgør den manglende provision ulovlig statsstøtte til fjernvarmeselskabet. Ulovlig statsstøtte skal som udgangspunkt tilbagebetales til statskassen. Dermed kommer støttebeløbet hverken kommunen eller selskabet til gode. Det beløb, man risikerer at skulle betale til statskassen, stiger, jo længere støtteordningen pågår.

Derfor er det vigtigt, at sagsskridtene ikke stopper de kommunale processer for at bringe lånegarantier i overensstemmelse med dommen ved at opkræve en markedsmæssig garantiprovision. Hvis man venter eller sætter en provision, som er for lav, risikerer man, at beløbet ender i statskassen.

En markedsmæssig garantiprovision og procedure for ændring i garantistillelsen

Der er ikke tale om statsstøtte, når en lånegaranti stilles til rådighed på betingelser, som ville være acceptable for en privat investor, der opererer under markedsøkonomiske forhold. Fastsættelse af garantiprovisionen bør derfor som udgangspunkt ske på vilkår svarende til dem, låntager kunne få på kapitalmarkedet.

Det er i den forbindelse mindre sandsynligt, at en engangsprovision lever op til det. Alt andet lige, så skal det vurderes, hvad markedsprisen er for lånerenten uden lånegaranti og lånerenten med lånegaranti. Værdien af garantien udgøres som udgangspunkt af forskellen mellem de to beløb. I denne vurdering kan kreditvurderingen af låntager også tages i betragtning.

De kommuner, der starter en proces til sikring af, at kommunens garantier er lovlige, skal endvidere sørge for, at ændringerne sker i overensstemmelse med de rigtige forvaltningsretlige procedurer.

kontakt

Andreas Christensen

Partner

Marie Løvbjerg

Advokat