Danmark og Grønland har indgået ny uran-aftale – hvorfor nu?

Gennem mange år har Grønland opretholdt en såkaldt "0-tolerance"-politik over for efterforskning og udnyttelse af uran og andre radioaktive mineraler.

I efteråret 2013 valgte Grønland at ophæve 0-tolerancen og dermed principielt at tillade efterforskning af mineraler med uran og radioaktive mineraler som biprodukt. Hensigten er at kunne sikre rentabiliteten i projekter med sådanne biprodukter. Det har åbnet vejen for, at efterforskningslicenser med bl.a. efterforskning af sjældne jordarter med uranholdige mineraler som biprodukt har kunnet træde ind i en ny fase.

Der har dog fortsat hersket usikkerhed om rammevilkårene for udvinding m.v. - bl.a. på baggrund af en politisk uenighed mellem Danmark og Grønland. I forbindelse med indførelse af Selvstyret i 2009 fik Grønland fuld ejerskab og bestemmelsesret over Grønlands råstoffer, medens Danmark fortsat bestemmer i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Udnyttelse og eksport af uran og andre radioaktive mineraler har givet anledning til en diskussion om afgrænsning af beføjelser i Danmarks udenrigs, forsvars- og sikkerhedspolitik i relation til hertil.

Danmark og Grønland er nu blevet enige om en ny uran-aftale, der regulerer samarbejdet om fremtidig udvinding og eksport af uran og radioaktive mineraler fra Grønland. I aftalen er fastlagt rammen for samarbejdet om de særlige udenrigspolitiske, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport, herunder ansvarsområder og opgavefordeling mellem de danske og grønlandske myndigheder.

Der bliver i foråret fremsat lovforslag for Folketinget og Inatsisartut (Grønlands Landsting) om sikkerhedskontrol med nukleart materiale, samt om eksportkontrol for produkter, der kan anvendes både til militære og civile formål ("dual-use").

Lovforslagene er netop sat i høring.

kontakt

Søren Hornbæk Svendsen

Partner

Helen Kibsgaard

Senioradvokat