Lovliggørelse af kapitalejerlån vedtaget 

Hidtil har Danmark været et af få lande i EU, der ikke har tilladt selskaber at udstede lån til deres kapitalejere bortset fra danske og visse udenlandske moderselskaber. Dette har selvsagt udgjort en konkurrencemæssig ulempe. Den 1. januar 2017 bliver kapitalejerlån nu lovlige.

Med et slag hører det næsten totale forbud mod kapitalejerlån dog fortiden til, da Folketinget i dag vedtog et lovforslag, der lovliggør kapitalejerlån til alle typer af kapitalejere. Kapitalejerlån bliver dermed lovlige, henset til opfyldelsen af nogle få betingelser:

  • Kapitalejerlånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. 
  • Beslutningen om at yde et kapitalejerlån skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
  • Beslutningen om at yde et kapitalejerlån kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Ingen ændring af skatteregler

Desværre er der en bagside af medaljen, idet forslaget ikke indebærer nogen ændring af skattereglerne. Det betyder, at kapitalejere der er:

  • fysiske personer eller skattetransparente selskaber og
  • besidder en bestemmende indflydelse i selskabet

fortsat vil blive beskattet, som var låneprovenuet løn eller udbytte.

Den nye lov er dermed fordelagtig for alle minoritets-kapitalejere.

En velkommen ændring af konkurrencesituationen

Til trods for skatteaspektet for fysiske majoritets-kapitalejere vil lovændringen stadigvæk skabe bedre mulighed for selskaber beliggende i Danmark for at konkurrere på lige vilkår med resten af EU.

Andre ændringer

Den nye lov medfører desuden:

  • at nye kapitalselskaber ikke kan registreres, såfremt selskabet ikke har foretaget nogen form for ejerregistrering
  • at eksisterende kapitalselskaber kan sendes til tvangsopløsning, såfremt selskabet ikke har foretaget nogen form for ejerregistrering
  • at visse virksomheder i deres årsregnskab kan undlade visse oplysninger om datter- og associerede virksomheder
  • at måden, hvorpå kapitalforhøjelser i iværksætterselskaber kan fortages, bliver præciseret.

kontakt

Lise Lotte Hjerrild

Partner

Henning Aasmul-Olsen

Partner