Udtalelser om børnehaveleder var ikke strafbare

En række udtalelser om lederen af en børnehave, som en pædagogmedhjælper havde fremsat i et brev til kommunen, var ikke strafbare i henhold til straffelovens regler om ærekrænkelser.

En pædagogmedhjælper i en børnehave klagede til sin fagforening over sin leders opførsel. Hun skrev i den forbindelse en længere redegørelse om lederens opførsel over for hende selv, børnene i institutionen og børnenes forældre. Pædagogmedhjælperens fagforening sendte redegørelsen videre til kommunens tilsynsmyndighed.

I redegørelsen anklagede pædagogmedhjælperen blandt andet lederen for at tvinge børnene til at spise, til de kastede op af skræk, for at have skubbet en forælder ud af hendes kontor og sparket vedkommende, for at anvende "Gestapo-metoder" og for ikke at egne sig til at passe børn på grund af psykiske problemer.

Lederen af institutionen anlagde herefter sag med påstand om, at pædagogmedhjælperen havde overtrådt straffelovens regler om ærekrænkelser samt krav om betaling af godtgørelse for tort.
    
Der var i sagen uenighed om i hvilken grad, at der var hold i pædagogmedhjælperens beskyldninger imod lederen.

Hvornår er en udtalelse strafbar?

I henhold til straffelovens regler om ærekrænkelser må man ikke fremsætte eller udbrede ærekrænkende udtalelser og "sigtelser", der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse.

En sådan sigtelse kan dog være straffri, hvis der føres bevis for dens sandhed, eller hvis sigtelsen er fremsat i god tro, og vedkommende har været forpligtet til at udtale sig eller har handlet i henhold til åbenbare almeninteresser.

Østre Landsret: Pædagogmedhjælper overskred grænserne

Østre Landsret fandt ikke, at pædagogmedhjælperen havde løftet bevisbyrden for sandheden af hendes udsagn. Retten anerkendte, at pædagogmedhjælperen var forpligtet til at underrette kommunen, hvis børn blev udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling, men fandt dog, at grænserne for denne underretningspligt eller berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse var blevet overskredet i forbindelse med udtalelserne.

Pædagogmedhjælperen blev af landsretten idømt 10 dagbøder à 200 kr. og pålagt at betale 5.000 kr. i tortgodtgørelse til lederen. Udtalelserne blev desuden mortificeret.

Højesteret: Berettiget varetagelse af børnenes tarv

Højesteret var enig i, at der ikke var ført sandhedsbevis for nogen af udtalelserne. Højesteret lagde til gengæld vægt på, at pædagogmedhjælperen i denne situation "som ansat i børnehaven var berettiget til over for tilsynsmyndigheden at gøre rede for episoder, som hun havde overværet i børnehaven, og som hun opfattede som kritisable i forhold til børnenes trivsel."

Uanset at udtalelserne på visse punkter var gået lidt videre, end hvad der ifølge pædagogmedhjælperens forklaring i retten var dækning for, lagde Højesteret til grund, at pædagogmedhjælperens forklaringer i retten stemte overens med, hvordan hun havde oplevet de konkrete situationer i børnehaven. Højesteret fandt derfor, at der havde været fornøden dækning for hendes udsagn.

Højesterets flertal frifandt herefter pædagogmedhjælperen for alle påstandene, mens Højesterets mindretal dog fandt, at udsagnet "Det ligner Gestapo-metoder og ikke en børnehave" var et strafbart udsagn.

Horten bemærker

Det er afgørende for sagens udfald, at pædagogmedhjælperen ifølge Højesteret var berettiget til at varetage børnenes tarv og påtale forhold over for den kommunale tilsynsmyndighed, som hun fandt kritisable.

Da udtalelserne var fremsat under varetagelse af børnenes tarv og pligten til at underrette kommunen, synes Højesteret ikke at stille store krav til dækningen for de fremsatte udsagn. Derimod lægger Højesteret vægt på troværdigheden af pædagogmedhjælperens egne forklaringer for retten om, hvordan hun havde oplevet de konkrete episoder.

Dette kan ses som et udtryk for, at der er en generel samfundsmæssig interesse i, at folk – herunder medarbejdere - kan ytre sig om denne slags kritisable forhold uden at skulle frygte at ifalde et strafferetligt ansvar.
    
Det skal dog bemærkes, at selvom man i medfør af sin stilling har en vis retlig eller moralsk pligt til at berette om kritisable forhold, har man ikke "carte blanche" til at fremsætte anklager vedrørende andre personer. Der skal være en vis grad af dækning for de anklager, der fremsættes.

kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner

Maria Schmiegelow

Advokat