Højesteret har ophævet et bredt formuleret fogedforbud, der forbød en medarbejder at beskæftige sig med fødevaretilsætningsstoffer, som den tidligere arbejdsgiver producerede.

En medarbejder, der havde været ansat som salgsdirektør i en virksomhed, der producerer tilsætningsstoffer til fødevareindustrien, opsagde sin stilling.
Medarbejderen havde kort forinden kopieret en betydelig mængde materiale, der indeholdt fortrolige oplysninger om virksomhedens kunder og recepter. Medarbejderen havde desuden haft kontakt med flere af virksomhedens forretningsforbindelser via sin private e-mailadresse.

Forbud mod konkurrerende virksomhed i tre år

Da virksomheden opdagede dette, blev der (efter de tidligere regler herom) nedlagt et fogedforbud, som indebar, at medarbejderen ikke i 3 år fra fratrædelsen måtte beskæftige sig med salg af de fødevaretilsætningsstoffer, som virksomheden producerede.

Der blev efterfølgende anlagt sag om lovligheden af fogedforbuddet samt et erstatningskrav mod medarbejderen for virksomhedens tab.

Fogedforbuddet var for vidtrækkende

Højesteret fandt, at medarbejderen havde skaffet sig adgang til virksomhedens erhvervshemmeligheder i strid med markedsføringsloven. Da det måtte anses for sandsynligt, at medarbejderen ville benytte eller videregive de fortrolige oplysninger, havde der været grundlag for at nedlægge et fogedforbud.

Fogedforbuddet var dog ifølge Højesteret for bredt formuleret, fordi det ikke kun omfattede de tilsætningsstoffer, som virksomheden havde recepter på, eller var begrænset til at vedrøre virksomhedens kunder. Fogedforbuddet indebar også, at medarbejderen var afskåret fra helt generelt at beskæftige sig med tilsætningsstoffer, som han også før sin ansættelsen hos virksomheden havde beskæftiget sig med.

Højesteret lagde vægt på, at forbuddet indebar, at medarbejderen var afskåret fra at udøve konkurrerende virksomhed, selv om han ikke havde påtaget sig en konkurrenceklausul.

Da fogedforbuddet indholds- og tidsmæssigt gik videre, end hvad der var nødvendigt for at varetage virksomhedens interesser i at beskytte sine erhvervshemmeligheder, ophævede Højesteret forbuddet.

Højesteret fandt desuden ikke, at virksomheden havde lidt et tab, der havde forbindelse til medarbejderens handlinger, hvorfor medarbejderen blev frifundet for erstatningskravet.

Forbud skal være proportional med beskyttelsesinteressen

Højesteret var muligvis kommet frem til et andet resultat, hvis fogedforbuddet havde været mindre indgribende over for medarbejders mulighed for at påtage sig arbejde inden for branchen, og hvis den tidsmæssige udstrækning af forbuddet var begrænset til en kortere periode.

Dommen viser, at et meget vidtrækkende forbud ikke altid er det bedste middel til at beskytte virksomhedens interesser, når en medarbejder udøver retsstridig konkurrerende virksomhed. I forbudssager er det derfor vigtigt, at forbuddet ikke formuleres bredere, end hvad der er nødvendigt for at beskytte virksomheden, og at medarbejderen ikke generelt afskæres fra at påtage sig anden beskæftigelse inden for branchen.

Derudover viser dommen også vigtigheden af at have begrænset sine meget betroede medarbejdere af konkurrence- og kundeklausuler, da markedsføringsloven ikke altid yder tilstrækkelig beskyttelse, navnlig med hensyn til det økonomiske tab.

kontakt

Marianne Lage

Partner

Maria Schmiegelow

Advokat