Højesteret har fastslået, at en virksomhed var berettiget til at periodisere og fratrække en række ekstraordinære omkostninger i grundlaget for beregning af bonus for en opsagt medarbejder.

En opsagt medarbejder fik ikke udbetalt bonus, da virksomhedens resultat før skat i året forud for fratrædelsen ikke nåede den fastsatte grænse for minimumsindtjening. Dette skyldtes bl.a., at en række ekstraordinære omkostninger i forbindelse med nedlukning af en af virksomhedens afdelinger indgik i regnskabet.

Sagen angik herefter grundlaget for beregningen af bonus, særligt hvorledes begrebet "årets resultat før skat" skulle forstås.

Regnskab i overensstemmelse med internationale standarder

Både Sø- og Handelsretten og Højesteret fandt, at den måde, hvorpå virksomheden ved bonusberegningen havde valgt at definere "resultat før skat", var i overensstemmelse med bonusaftalens definition af udtrykket. Det var også i overensstemmelse med de regler, der gjaldt for virksomhedens aflæggelse af regnskab, at der i resultatopgørelsen skete fradrag af ekstraordinære omkostninger, herunder nedskrivning af goodwill, omkostninger til nedlukning af en afdeling samt afskedigelse af medarbejdere.

Virksomheden havde derfor været berettiget til at fratrække og periodisere de ekstraordinære omkostninger til nedlukning af en afdeling.

Funktionærlovens § 17a

Medarbejderen påberåbte sig også, at det var i strid med funktionærlovens § 17a, når udgifterne til løn til en række opsagte medarbejdere belastede årsregnskabet med ét stort engangsbeløb, da disse ville have været spredt ud over en lang regnskabsperiode, hvis medarbejderne fortsat havde været ansat. Dermed forringer det forhold, at andre medarbejdere blev afskediget, vedkommendes mulighed for at opnå bonus for opsigelsesperioden.

Højesteret afviste dette synspunkt og fastslog, at det ikke var i strid med bestemmelsen i funktionærlovens § 17a, at bonus beregnes på baggrund af årets resultat, herunder med periodisering af forpligtelser, der skyldes medarbejderes fratræden.

Horten bemærker

Dommen virker oplagt, idet den illustrerer, at arbejdsgiverne nyder en stor dispositionsfrihed, når det kommer til fastlæggelsen af bonusprogrammer, og at ekstraordinære omkostninger fx godt kan medregnes i "årets resultat før skat", så længe dette er i overensstemmelse med de regler, som virksomheden i øvrigt aflægger regnskab efter.

Funktionærlovens § 17a indskrænker som udgangspunkt ikke denne dispositionsfrihed, og bestemmelsen kan derfor ikke udstrækkes til automatisk at regulere, hvordan arbejdsgivere skal periodisere omkostninger, som følger af medarbejderes fratræden.

kontakt

Marianne Lage

Partner

Christian Traberg Bennetzen

Advokat