Højesteret har afsagt dom i en principiel sag, hvor spørgsmålet var, om en aldersgradueret pensionsordning var udtryk for ulovlig forskelsbehandling på grund af alder.


En medarbejder blev i en alder af 29 år ansat i en virksomhed, hvor der var indført en obligatorisk pensionsordning. Ordningen var aldersgradueret, således at medarbejdere under 35 år betalte 3% af deres løn i pensionsbidrag, mens arbejdsgiveren betalte 6 %, hvorimod medarbejdere over 35 år modtog et højere arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Det arbejdsgiverbetalte bidrag steg, jo ældre medarbejderen var.

Medarbejderen gjorde gældende, at aldersgradueringen udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af alder.

EU-Domstolen: Aldersgraduering kan være lovlig

Sagen har været forelagt EU-Domstolen, som udtalte, at den særlige undtagelse for forbuddet mod forskelsbehandling, som gælder for aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, ikke kan udstrækkes til at gælde for aldersgraduerede pensionsbidrag.

De aldersgraduerede pensionsbidrag var udtryk for forskelsbehandling og var derfor kun lovlige, hvis de var objektivt og rimeligt begrundet i legitime formål, og hvis midlerne til at opnå disse formål var hensigtsmæssige og nødvendige.

EU-Domstolen anførte tre legitime formål, som virksomhedens pensionsordning opfyldte:

  • de ældre medarbejdere havde mulighed for at opspare et rimeligt beløb på kort tid, selvom de begyndte at arbejde for virksomheden på et fremskredent tidspunkt i deres karriere,
  • ordningen inddrog tidligt yngre medarbejdere, samtidig med at den lavere medarbejderbidragssats medførte, at de yngre medarbejdere havde en større del af deres månedlige løn til rådighed, og
  • ordningen tog hensyn til nødvendigheden af at dække risiciene for dødsfald, uarbejdsdygtighed og alvorlig sygdom, for hvilke udgifterne steg med alderen.

EU-Domstolen overlod det herefter til de danske domstole at vurdere, om formålene faktisk blev forfulgt på en konsekvent og systematisk måde af virksomheden, og om de var proportionale.

Aldersgradueret pensionsordning var legitim og proportional

Højesteret fandt, at fordi ordningen gjaldt lige for alle medarbejdere, havde virksomheden forfulgt de legitime formål på en systematisk og konsekvent måde.

Ifølge Højesteret gik ordningen ikke videre end nødvendigt for at opfylde formålene. Højesteret foretog en afvejning af, hvorvidt forskelsbehandlingen af de yngre medarbejdere blev udlignet af de fordele, som medarbejderne opnåede ved at være omfattet af den aldersgraduerede pensionsordning eller ej.

I den forbindelse tillagde Højesteret det afgørende vægt, at virksomheden ved at indføre en karensperiode kunne have udelukket yngre medarbejdere helt fra retten til en pensionsordning. I stedet havde virksomheden valgt en model, hvor yngre medarbejdere fik tildelt en pensionsordning, som dog var aldersgradueret.

Efter en samlet vurdering fastslog Højesteret, at pensionsordningen ikke gik videre end nødvendigt for at realisere de pågældende formål.

Horten bemærker

Ikke overraskende fandt Højesteret i lighed med EU-Domstolen, at forudsætningen i den danske forskelsbehandlingslov om, at aldersgraduerede pensionsbidrag generelt var lovlige, var forkert.

Højesterets afgørelse er dog konkret begrundet i opbygningen og anvendelsen af den pågældende pensionsordning. De formål, som EU-Domstolen og Højesteret anser som legitime, må dog antages at gælde tilsvarende for mange aldersgraduerede pensionsordninger.

Det må derfor formodes, at såfremt sådanne aldersgraduerede pensionsbidrag anvendes konsekvent og systematisk, vil der fremover være mulighed for at slippe igennem nåleøjet med en aldersgradueret pensionsordning.

kontakt

Marianne Lage

Partner

Maria Schmiegelow

Advokat