Hovederne ruller i konkurskarantæne-sagerne

Siden reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014, har Sø- og Handelsrettens skifteret afsagt kendelse i omkring 30 sager. Et par af sagerne har også været behandlet i 2. instans. Hertil kommer de sager, der bliver behandlet af de andre retskredse rundt omkring i landet. En betydelig del af sagerne er blevet afgjort på skriftligt grundlag, dvs. hvor det tidligere ledelsesmedlem ikke har svaret på kurators indstilling om konkurskarantæne.

Fakta om konkurskarantæne

  • Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft 1. januar 2014.
  • Formålet med konkurskarantænen er bl.a. at forhindre konkursryttere i at 
    udnytte reglerne om begrænset hæftelse i kapitalselskaber
  • Den tidligere ledelse i en konkursramt virksomhed kan idømmes karantæne,
    hvis ledelsesmedlemmet på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse må 
    anses som uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
  • Karantænen pålægges som udgangspunkt for tre år
  • Ledelsesmedlemmet kan i karantæneperioden ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for 
    virksomhedens forpligtelser.

Hvornår pålægges konkurskarantæne?

Retspraksis viser, at karantæne primært pålægges på baggrund af følgende forhold:

  • Manglende bogføring
  • Manglende angivelse og betaling af moms
  • Indeholdelse af A-skatter, AM-bidrag mv. uden at afregne disse over for SKAT
  • Manglende indbetaling af feriepenge og pensionsbidrag
  • Bortsalg af aktiver tilhørende selskabet uden at beholde provenuet i selskabet
  • Fortsættelse af selskabet ud over håbløshedstidspunktet
  • Undladelse af at sikre selskabet og dets kreditorer mod tab
  • Ulovlige aktionærlån

Det er især værd at bemærke, at overtrædelser af bogføringsloven i overvejende grad medfører idømmelse af konkurskarantæne. I én af sagerne medvirkede manglende bogføring i et regnskabsår,  således til idømmelse af karantæne, selvom der stort set ikke havde været drift i selskabet i perioden. Tilsvarende blev et ledelsesmedlem i en anden sag pålagt konkurskarantæne i tre år, udelukkende under henvisning til den manglende bogføring. Det kom ledelsesmedlemmet til skade, at skifteretten ikke kunne vurdere i hvilket omfang, en række betalinger med selskabets kreditkort var foregået i privat regi. 

Derudover er manglende indberetning og afregning over for SKAT i høj grad også medvirkende til, at den tidligere ledelse idømmes konkurskarantæne. I et par sager har manglende betaling til SKAT i størrelsesordenen ca. kr. 100.000 således været medvirkende til, at forholdet ansås for at være groft uforsvarligt. Skifterettens skøn beror særligt på en stillingtagen til selskabets økonomiske forhold, herunder om det offentlige og selskabets kreditorer påføres et væsentligt tab. Gentagelsestilfælde taler også for, at forholdene vurderes at være groft uforsvarligt. Reglerne om konkurskarantæne behandles civilretligt. Det vil sige uden for det strafferetlige område. Dermed stilles ikke krav om bevis for subjektiv tilregnelse i strafferetlig forstand, og kurator skal således ikke bevise, at ledelsesmedlemmet har handlet forsætligt. Vurderingen bliver foretaget alene ud fra de objektive omstændigheder. 

Hensynet til iværksætteren

Ifølge betænkningen bør iværksætterhensynet inddrages i vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse. Konkursrådet tilkendegav blandt andet, at iværksættere ofte driver flere virksomheder sideløbende og kan have op til flere konkurser bag sig efter forskellige kuldsejlede projekter, hvilket ikke nødvendigvis udgør et samfundsmæssigt problem. Reglerne skal således ikke hæmme den danske iværksætterkultur.

I en sag havde et ledelsesmedlem siden 2012 forsømt at opbevare selskabets bogføringsbilag. I konkursboet var anmeldt krav med i alt kr. 83.109,55, hvor SKATs krav udgjorde 16.471 kr. Ledelsesmedlemmet oplyste, at han havde haft mange selskaber, idet han som iværksætter ville adskille ansvaret for sine forskellige projekter. Ledelsesmedlemmet havde tidligere været registreret i ledelsen i to selskaber, der var gået konkurs. Selvom ledelsesmedlemmet havde været registreret i ledelsen af to konkursramte selskaber, blev han kun pålagt konkurskarantæne i ét år, hvilket er en lempelse i forhold til udgangspunktet om en 3-årig karantæneperiode. Om det er af iværksætterhensyn, at ledelsesmedlemmet blev pålagt konkurskarantæne i et år, og ikke i tre år som påstået af kurator, fremgår ikke klart af præmisserne. Kendelsen er kæret til Landsretten. 

Brugen af karantænereglerne vil forhåbentlig skabe større respekt herfor

Reglerne om konkurskarantæne blev indført for at supplere reglerne om rettighedsfratagelse i straffelovens § 78 og 79, hvor det strafbare forhold skal medføre en nærliggende fare for misbrug af en stilling eller et hverv. I betænkningen om konkurskarantæne gav Konkursrådet udtryk for, at reglerne i straffeloven ikke sikrede en tilstrækkelig effektiv behandling ved domstolene, blandt andet fordi det kan være vanskeligt at føre bevis for den pågældendes forsæt i sager om uforsvarlig forretningsførelse.

De mange sager om konkurskarantæne giver et tydeligt billede af, at ledelsen i mange virksomheder ikke lever op til deres forpligtelser. Den udbredte anvendelse af karantænereglerne vil forhåbentlig skabe større respekt for overholdelse af reglerne, også i de mindre virksomheder, ligesom reglerne kan sætte en stopper for nogen af de egentlige "konkursryttere", der har påført både offentlige og private kreditorer store, gentagne tab.

kontakt

Nicolai Dyhr

Partner

Helle Kofoed Hansen

Senioradvokat