Horten på Folkemødet 

Hortens eksperter i den offentlige sektor er med på Folkemødet på Bornholm 2015. Vi deltager i arrangementer for at holde os opdateret på de nyeste tendenser, så vi fortsat kan være på forkant med vores rådgivning og ser frem til at bidrage til dialogen med det offentlige Danmark.

Klavs Gravesen, partner og bestyrelsesformand i Horten, næstformand i Danske Advokater

Klavs Gravesen er medforfatter til en række bøger om forsyningsret, bl.a. lovkommentarer til vandsektorloven og varmeforsyningsloven, og senest i 2014 håndbogen ”Udskillelse og sammenlægning af kommunale aktiviteter”.

”Det er første gang, jeg deltager i Folkemødet, og jeg glæder mig til at repræsentere Danske Advokater på Bornholm og til at deltage i dialogen på vegne af advokatbranchen”, siger Klavs Gravesen.

Rikke Søgaard Berth, partner i Horten

Rikke Søgaard-Berth er specialiseret i forsyningsret og de særlige forhold, der gælder for kommunalt ejede selskaber. Hun er medforfatter til bogen ”Kommunale aktieselskaber” (2009) og Karnov-kommentator på vandsektorloven.

”Folkemødet giver os en unik mulighed for at møde vores klienter og tage en snak om, hvordan vi kan bidrage til at skabe fremtidens rammer for kommuner, regioner og de offentligt ejede selskaber”, mener Rikke Søgaard Berth.

Anders Valentiner-Branth, partner i Horten, medlem af Folketingets Ombudsmands panel vedrørende juridisk kvalitetskontrol og medlem af bestyrelsen i Foreningen for Kommunal- og Forvaltningsret i Danmark

Anders Valentiner-Branth rådgiver kommuner og offentlige virksomheder inden for forvaltningsret, kommunalret, persondataret mv. Han har særlig ekspertise inden for fortolkning af den offentlige regulering samt et indgående kendskab til den offentlige sektor og det politiske miljø.

”Ikke mindst som bornholmer er det fantastisk, at fødeøen danner rammerne for et så vellykket arrangement, som Folkemødet er. Herudover er det en rigtig god mulighed for at møde mange spændende mennesker, høre interessante oplæg, deltage i debatterne og lade sig inspirere,” siger Anders Valentiner-Branth, der selv er opvokset på Bornholm.

Andreas Christensen, partner i Horten

Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte.

”Jeg deltager på Folkemødet for at følge udviklingen i det offentlige Danmark og blive inspireret til nye områder, hvor Horten kan bidrage til en positiv udvikling”, fortæller Andreas Christensen.

Martin Dræbye Gantzhorn, partner i Horten og leder af Hortens Life Science & Healthcare sektorgruppe

Martin Dræbye Gantzhorn rådgiver danske og internationale virksomheder om alle aspekter af relevans for Life Science & Healthcare-området.

”Folkemødet er det oplagte forum til at være tæt på den politiske dagsorden, der påvirker de fremtidige rammebetingelser for Life Science & Healthcare-sektoren. Det er vigtigt, for at vi kan være førende på området, at vi er tæt på den virkelighed, som former virksomhedernes top- og bundlinje”, pointerer Martin Dræbye Gantzhorn.


Vi ses til folkemødet den 11.-14. juni!

kontakt

Klavs Gravesen

Partner

Rikke Søgaard Berth

Partner

Andreas Christensen

Partner