Hvem er bange for Kommissionen? Det er tilsyneladende parterne i lægemiddel­patentsager…   

Europa-Kommissionen har offentliggjort resultaterne af den seneste undersøgelse af vilkårene i forlig i europæiske lægemiddelpatentsager. De viser en kraftig nedgang i antallet af forlig, som er såkaldte "pay-for-delay"-aftaler, men samtidig en kraftig stigning i antallet af forlig i det hele taget.

Kommissionen håndhæver EU-Traktatens regler om konkurrenceret. I 2009 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af en sektorundersøgelse af konkurrenceforholdene i lægemiddelbranchen. Kommissionens havde blandt andet brugen af de såkaldte "pay-for-delay"-aftaler inden for lægemiddelbranchen i fokus. 

"Pay-for-delay"-aftaler

"Pay-for-delay"-aftaler er aftaler om forlig i patentsager mellem en rettighedshaver på den ene side og på den anden side en virksomhed, som angiveligt sælger en krænkende generisk kopi af rettighedshaverens lægemiddel. Disse forligsaftaler er endvidere kendetegnet ved, at rettighedshaveren yder generika-virksomheden et vederlag mod til gengæld at få udskudt konkurrencen fra generika-virksomheden. 

Konkurrencebegrænsende?

Kommissionen har siden 2009 holdt øje med forligsaftaler i patentsager om lægemidler, da Kommissionen mener, at brugen af "pay-for-delay"-aftaler kan være konkurrencebegrænsende. Kommissionen har også rejst sager mod to rettighedshavere, som Kommissionen mente brugte "pay-for-delay"-aftaler med henblik på at hindre eller begrænse konkurrencen: nemlig Lundbeck (citalopram), som fik en bøde på EUR 93,8 millioner i 2013, og Servier (perindopril) og fire generika-virksomheder, som i 2014 blev idømt bøder på sammenlagt ca. EUR 427 millioner. 

Både Lundbeck og Servier har anket Kommissionens beslutninger. I USA er retsstillingen endvidere blevet noget uklar efter en dom fra den amerikanske Højesteret i 2013.

Nedgang i brugen af pay-for-delay-aftaler, men flere forlig

Selvom der på den baggrund stadig er uklarhed om rammerne for brug af "pay-for-delay"-aftaler, viser resultaterne af Kommissionens seneste undersøgelse af forligsaftaler i lægemiddelpatentsager – som omfatter 2013 – en kraftig nedgang i brugen af "pay-for-delay"-aftaler. De udgjorde gennemsnitligt 22 % af de forlig i lægemiddelpatentsager, som blev indgået i perioden 2000 – 2008 (perioden for Kommissionens sektorundersøgelse), men kun 8 % af forligene i 2013.

Nedgangen i brugen af "pay-for-delay"-aftaler har dog tilsyneladende ikke påvirket de stridende parters overordnede muligheder for at nå til enighed om et forlig i patentsagerne. Undersøgelsen viser nemlig, at der i hele EØS blev indgået i alt 146 forlig i patentsager i 2013 i modsætning til kun gennemsnitligt 24 forlig årligt i perioden 2000 – 2008.

Horten følger løbende med i udviklingen inden for dette komplekse og risikable område inden for patentretten og konkurrenceretten.