Forbrugerombudsmanden politianmeldte i november 2013 et energiselskab for at foretage ulovlige telefonsalg. Energiselskabet havde syv gange ringet til forskellige kunder for at sælge en produktpakke. Da energiselskabet ikke på forhånd havde indhentet samtykke fra kunderne til at ringe dem op, har det nu fået en bøde på 70.000 kr. 

Efter forbrugeraftaleloven er det ikke tilladt for en erhvervsdrivende at tage kontakt til en forbruger telefonisk eller på dennes adresse, for at sælge et produkt uden først at have indhentet et samtykke. Dette gælder for salg af stort set alle produkter med få undtagelser, eksempelvis for salg af avisabonnementer.

Forbrugerombudsmanden har udtalt, at han i 2014 vil have særligt fokus på området, da han mener, at de uanmeldte opkald lægger et urimeligt pres på forbrugerne

kontakt

Rene Frisdahl Jensen

Specialistadvokat