Den prestigefyldte FIDE-konference løber af stablen den 28.-31. maj 2014 i Tivoli Congress Center, København. Her mødes jurister, dommere og embedsmænd fra EU-institutionerne i fire dage til oplæg og debatter om udviklingen af EU-lovgivningen.

FIDE står for "Fédération Internationale pour le Droit Européen" og samler i alt 29 nationale foreninger for Europaret fra næsten alle EU-landene. FIDE beskæftiger sig med udviklingen af lovgivningen i Den Europæiske Union og samspillet mellem EU og national lovgivning. 

FIDE afholder hvert andet år en stor konference for medlemmer af de nationale foreninger og i år arrangeres konferencen i Danmark af Dansk Forening for Europaret i samarbejde med Det Juridiske Fakultet.

"Konferencen en oplagt mulighed for at lære om og få indflydelse på udviklingen af EU-lovgivningen og for at udveksle ideer og visioner med kolleger fra hele verden", fortæller Andreas Christensen, advokat og partner i Horten Advokatpartnerselskab og medlem af bestyrelsen af Dansk Forening for Europaret.

kontakt

Andreas Christensen

Partner