Ligebehandlingsnævnet slog den 5. marts 2014 fast, at den pligtige afgangsalder for præster, biskopper og provster, der følger af tjenestemandslovens § 43 a, ikke udgør ulovlig forskelsbehandling.

I 2008 blev tjenestemandsloven ændret, og den almindelige pligtmæssige afgangsalder for tjenestemænd blev ophævet under henvisning til reglerne i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende beskæftigelsesdirektiv. En pligtig afgangsalder på 70 år for præster, biskopper og provster blev dog opretholdt i lovens § 43 a.

I denne sag, blev en præst afskediget til udgangen af den måned, hvori han fyldte 70 år. Han klagede til Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at den lovbestemmelse, som den pligtige afgangsalder hviler på, er i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod aldersdiskrimination.

Han gjorde gældende, at alene det forhold, at en præst fylder 70 år ikke er ensbetydende med, at man som præst bliver uegnet til at udføre sit erhverv. I stedet for at have en lovbestemt afgangsalder burde afskedigelsessituationer blive håndteret på baggrund af individuelle vurderinger, ligesom på størstedelen af arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at der er tale om direkte forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet fastslår dog samtidigt, at både forskelsbehandlingsloven, det bagvedliggende direktiv og praksis på området, viser, at der kan gøres undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.

Dette kræver imidlertid, at forskelsbehandlingen er begrundet i et legitimt formål, samt at midlerne til at opnå dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget fra 2008 om ændring af tjenestemandsloven, at begrundelsen for at bevare en pligtig afgangsalder for præster, biskopper og provster blandt andet er at sikre en hensyntagen til de særlige ansættelsesforhold for disse grupper af tjenestemænd, herunder at menighedsrådets bestemmende betydning for udnævnelse af præster ikke gøres illusorisk. Desuden blev aldersgrænsen bevaret for at sikre, at der ikke opstår dybere uoverensstemmelser mellem præster og menigheden, hvilket vil kunne føre til en væsentlig hindring for det kirkelige livs trivsel.

Ligebehandlingsnævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte folketingets vurdering af, at dette er et legitimt formål, idet Ligebehandlingsnævnet bemærker:

"Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte folketingets vurdering af, at disse formål er tilstrækkeligt tungtvejende og legitime til at retfærdiggøre undtagelsen fra lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, og at den pligtmæssige afgangsalder er et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde disse formål."

Ligebehandlingsnævnet gav derfor ikke klager medhold.

Horten bemærker

Det er sjældent, at Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelse i principielle sager som denne, men det kan ikke undre, at Ligebehandlingsnævnet, som et administrativt nævn ikke tilsidesætter et skøn foretaget af den lovgivende magt, som specifikt blev behandlet ved ændringen af tjenestemandsloven i 2008.

Afgørelsen viser samtidig, at der foretages en konkret bedømmelse af, om der foreligger tilstrækkeligt tungtvejende og legitime grunde til at retfærdiggøre undtagelsen fra lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, og om den pligtmæssige afgangsalder er et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde disse formål. Afgørelsen er således ikke et carte blanche til fastsatte aldersophør.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Jonas Enkegaard

Partner

Marianne Lage

Partner

arrangementer