Kritisk evaluering af vandsektorloven

Miljøministeriet offentliggjorde den 21. marts Deloittes evaluering af vandsektorloven. Hovedbudskabet i evalueringen er, at loven har elementer, der går i den rigtige retning, men at loven helt overordnet udgør en restriktiv og administrativt tung regulering, der unødigt begrænser vandselskaberne.

Forligsaftalen, der lå til grund for vandsektorloven, forudsatte, at loven skulle evalueres tre år efter, at kravene om benchmarking og prislofter trådte i kraft. Det er denne evaluering, som Deloitte nu har udarbejdet for ministeriet.

Et af de store fokusområder i evalueringen er prisloftreguleringen. Deloitte vurderer, at reguleringen indebærer en række udfordringer, herunder at hvile-i-sig-selv-princippet er opretholdt som supplement til prislofterne. Et andet eksempel er, at effektiviseringskravene alene retter sig mod driftsomkostninger og ikke investeringer, hvilket medfører en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur. 

De etårige prislofter bliver også vurderet til at afholde vandselskaberne fra at indgå flerårige aftaler med leverandører pga. usikkerhed om, hvorvidt selskabet i fremtiden kan leve op til aftalen som følge af effektiviseringskrav.

Ud over ovennævnte peger rapporten også på en række andre forhold, som med fordel kan justeres i lovgivningen:

Rollefordeling

Bestemmelserne om spildevands- og vandforsyningsplaner understøtter ikke fuldt adskillelsen af myndighed og drift, ligesom undersøgelser entydigt viser, at fordelingen ikke opleves som hensigtsmæssig på klimatilpasningsområdet. 

Forsyningssekretariatets fastsættelse af prislofter overflødiggør, at kommunerne skal godkende taksterne.

Opdelingen mellem Naturstyrelsen og Forsyningssekretariatet er ifølge rapporten hensigtsmæssig i forhold til at sikre uafhængigheden i tilsynet og sikre de rette økonomiske kompetencer. Det fremgår dog, at Forsyningssekretariatet ikke har fået tilført tilstrækkelige ressourcer, og det foreslås, at der indføres et differentieret tilsyn, således at tilsynet lempes for de selskaber, der af egen drift effektiviserer mest.

Konsolidering 

Evalueringen peger på en lang række barrierer for konsolideringen af vandsektoren. Det vurderes, at der kun er tale om mindre barrierer for driftsfællesskaber, mens der er markante barrierer for egentlige fusioner, dvs. sammenlægning af de ledningsejende vandselskaber. Blandt de væsentligste barrierer nævnes forbuddet mod differentierede takster på spildevandsområdet, der anses for at være den væsentligste forklaring på de få egentlige fusioner.

For de mindre, private vandselskaber udgør grænsen for vandsektorlovens anvendelse (200.000 m3) vandselskaber en barriere for fusioner. Det forhold, at udgifter til fusioner og sammenlægninger skal afholdes inden for prisloftet, og den politiske modstand mod fusioner, der begrænser kommunens indflydelse på vandselskabet, bliver også nævnt som barriere.

Forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer

Reglerne om forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer anses ikke for at have bidraget til at øge forbrugernes muligheder for at få indsigt i selskabernes prisdannelse. Derimod har ordningen blot medført administrative byrder for selskaberne. Det foreslås, at der i stedet etableres forbrugerpaneler, der vil have større positive effekter end forbrugerrepræsentanter i selskabernes bestyrelser.

Miljø- og servicemål samt tilknyttede aktiviteter

Prisloftreguleringen gør det vanskeligt for selskaberne at levere miljø-, klima- og servicemål, der ligger udover de reguleringsmæssige krav. Mulighederne for, at selskaberne kan udøve tilknyttede aktiviteter, anses for at være hensigtsmæssig, men omsætningsgrænserne vurderes at være stærkt begrænsende for selskabernes engagement.

Horten følger processen med opfølgningen på evalueringen tæt. 

kontakt

Line Markert

Partner

Rikke Søgaard Berth

Partner