Højesteret fandt, at en elev, der havde fået erstatning efter funktionærlovens § 3 om tabt arbejdsfortjeneste svarende til løn i opsigelsesperioden, tillige havde krav på kompensation i henhold til erhvervsuddannelsesloven.

Uddannelsesaftalen mellem eleven og en tandlæge blev ensidigt ophævet af tandlægen. Efter forgæves forligsforhandlinger endte sagen ved Tvistighedsnævnet, hvor eleven fik medhold i erstatningskravet efter funktionærloven, men Tvistighedsnævnet tilkendte ikke yderligere erstatning for tab af uddannelsesgode efter erhvervsuddannelsesloven. 

Erstatningsspørgsmålet blev herefter indbragt for Østre Landsret. 

I en dom fra 1. oktober 2008 (U.2009.97H) tilkendte Højesteret en elev erstatning efter funktionærloven, selvom Tvistighedsnævnet allerede havde tilkendt erstatning efter erhvervsuddannelsesloven. Spørgsmålet, der i denne sag skulle tages stilling til, var, om Højesterets dom medførte en retsstilling, hvorefter en elev kan have krav på erstatning i henhold til både funktionærloven og erhvervsuddannelsesloven.

Tvistighedsnævnets faste praksis har efter Højesterets dom fra 2008 udelukkende været at tilkende elever med funktionærstatus erstatning efter funktionærloven. Elever, der ikke er omfattet af funktionærloven, er i stedet blevet tilkendt en erstatning for tab af uddannelsesgode efter erhvervsuddannelsesloven på 30.000 kr.

Østre Landsrets dom

Landsrettens flertal fandt, at eleven ikke havde krav på erstatning ud over erstatningen efter funktionærloven svarende til løn i  opsigelsesperioden. Flertallet mente, at erstatningen efter erhvervsuddannelsesloven reelt var identisk med den erstatning, der gives efter funktionærloven, og at disse opfyldte samme formål.

Højesterets dom fra 1. oktober 2008 kunne ikke tages til indtægt for andet, da kun spørgsmålet om erstatning efter funktionærloven var blevet rejst i sagen.

Mindretallet stemte for at tilkende eleven erstatning efter både funktionærloven og erhvervsuddannelsesloven.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret fandt, at erstatning efter funktionærloven alene dækker mistet lønindtægt. Den erstatning, der gives til elever, der ikke er omfattet af funktionærloven, dækker efter Tvistighedsnævnets praksis en række forhold, herunder bl.a. indtægtstab og tab på grund af manglende eller forsinket uddannelse. Erstatningen efter erhvervsuddannelsesloven er derfor en kompensation, der ikke er identisk med den erstatning, der gives efter funktionærloven.

Højesteret ændrede derfor landsrettens dom og tilkendte eleven en yderligere erstatning efter erhvervsuddannelsesloven, dog med hensyntagen til, at eleven allerede havde fået tilkendt erstatning efter funktionærloven. Den yderligere kompensation blev sat til 15.000 kr., altså halvdelen af hvad der normalt tilkendes elever for tab af uddannelsesgode. 

Horten bemærker

Højesteret ændrer med dommen ikke bare landsrettens afgørelse i sagen, men også Tvistighedsnævnets faste praksis på området.

Denne ændring medfører, at elever omfattet af funktionærloven i fremtiden vil være bedre beskyttet imod uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen end elever, der ikke er omfattet af loven. Dette kan virke urimeligt men skal ses i sammenhæng med, at elever omfattet af funktionærloven på mange punkter i forvejen nyder bedre beskyttelse end andre elever. Disse vilkårsforskelle afspejler de forskelle, der gælder på det øvrige arbejdsmarked. 

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Marianne Lage

Partner

Jonas Enkegaard

Partner

arrangementer