afstemning om Patentdomstol problematisk

Patentdomstol: Brugerne af patentsystemet - uanset resultatet af afstemningen på søndag - påtvinges et håndhævelsessystem, der er presset igennem af politikere, som tydeligvis ikke har sat sig ind i kompleksiteten og detaljernes betydning .

Aftalen om Patentdomstolen vedrører dels etablering af et såkaldt ' enhedspatent', dels etablering af en dertil knyttet fælles patentdomstol.

Det er - overordnet set - ubestrideligt fordelagtigt at kunne nøjes med at søge patent ét sted med virkning for en række lande, i stedet for at skulle søge separat i hvert enkelt land. Et sådant system eksisterer imidlertid allerede i rammerne af Den Europæiske Patentkonvention (EPK).

Behandlingen af patentansøgninger i det nye system vil foregå ved de samme institutioner, og intet tyder på, at den materielle sagsbehandling vil blive væsensforskellig fra den, vi kender i dag. Dét, der adskiller det nye system fra det eksisterende, er de centralt udstedte patenters efterfølgende håndhævelse og prøvning ved en retslig instans.

I det eksisterende system må sådanne retssager føres i hvert eneste af de lande, hvor patentet er gældende, hvilket selvsagt er forbundet med meget store omkostninger.

I det nye system vil spørgsmål om gyldighed og krænkelse af enhedspatentet kunne afgøres én gang for alle ved en til formålet særligt indrettet, patentkyndig domstol, med virkning for samtlige de lande, enhedspatentet dækker.

Dette er - overordnet set - et stort fremskridt.

Men problemet er, at der for mange virksomheder vil kunne være betydelig usikkerhed forbundet med det nye systems implementering i praksis. Dette skyldes ikke mindst, at de procedureregler, som skal regulere sagsførelsen, endnu ikke er på plads. Den aftale, vi skal stemme om, søges altså gennemført, uden at man med sikkerhed kender det endelige indhold af spilleregler, der vil kunne være af væsentlig betydning for den enkelte virksomhed Der er navnlig to forhold, der jævnfør udkast til reglerne er problematiske: For det første indebærer det nye system, at bedømmelsen af et patents gyldighed, efter rettens skøn, kan adskilles fra spørgsmålet, hvorvidt patentet er krænket.

Dette er retssikkerhedsmæssigt problematisk, fordi en virksomhed, der bliver angrebet for krænkelse, derved løber en risiko for at få et forbud imod sig, som senere viser sig at være nedlagt på forkert grundlag, fordi patentet kendes ugyldigt. når man derved, i ét hug, kan lukkes ude fra hele det europæiske marked, bliver betænkeligheden selvsagt betydelig.

Et andet problem består i, at samtlige beviser, som udgangspunkt, skal ind i sagen helt fra starten. Det er alene op til retten, i hvilket omfang senere fremlæggelse vil kunne tillades. Og det er, retssikkerhedsmæssigt, højst betænkeligt, at den ene part principielt har al den tid, han behøver for at forberede sin sag (sit angreb), mens den sagsøgte som udgangspunkt kun har en meget kort frist på tre måneder til at forberede sit forsvar - eventuelt i et fremmed land og med virkning for hele virksomhedens europæiske marked.

Det er værd at erindre, at danske virksomheder, som vælger at operere i lande tilsluttet den nye ordning, vil kunne sagsøges efter de nye regler, uanset om Danmark tilslutter sig eller ej.

Situationen er derfor den, at brugerne af patentsystemet - uanset resultatet af afstemningen på søndag - påtvinges et håndhævelsessystem, der er presset igennem af politikere, som tydeligvis ikke har sat sig ind i kompleksiteten og detaljernes betydning - og dermed ikke har haft det fornødne grundlag for at tilgodese alle relevante interesser.

Det er helt selvsagt problematisk at bede vælgerne om at tage stilling til en ordning, hvor de afgørende procedurer endnu ikke er fastlagt, og der er således ikke noget at sige til, at vi, som almindelige vælgere, er i tvivl om, hvordan vi skal forholdes os.

ovenstående debatindlæg blev bragt i weekendavisen fredag den 23. maj.

kontakt

Ole Damsbo

Senior Counsel

Anders Valentin

Partner