SKAT har i et bindende svar bekræftet, at kommuner og selvejende institutioner ikke er skattepligtige af produktion til eget forbrug fra solcelleanlæg.

BAGGRUND

Ved el-reformen indført ved lov nr. 452 af 31. maj 2000 overgik elselskaber til almindelig skattepligt. Loven gjaldt for alle elselskaber, herunder også kommunale el-virksomheder.

Kommuner er i dag skattepligtige af deres el-aktiviteter uanset organisationsform. Det er således underordnet for skattepligten, om el-aktiviteten drives i aktieselskabsform, anden selskabsform, interessentskab eller i direkte kommunalt ejerskab.

I det omfang en kommune driver el-aktivitet beskattes kommunen efter reglerne i selskabsskatteloven § 3, stk. 7, hvis kommunen ikke har valgt, at el-aktiviteten skal beskattes efter reglerne for aktieselskaber.

Et kommunalt solcelleanlæg skal som udgangspunkt udskilles til et særskilt selskab. Dog er der mulighed for opnåelse af dispensation til at eje solcelleanlæg direkte i kommunalt regi, hvilket blandt andet giver mulighed for nettoafregning ved beregning af elafgiften.

Den skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, er begrænset til indkomst ved "erhvervsmæssig virksomhed" (elnæringsvirksomheden). Det svarer ifølge forarbejderne til bestemmelsen til, hvad der gælder for foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Sådanne foreninger beskattes ikke af indtægt ved salg til foreningens medlemmer, men derimod kun af indtægten ved "erhvervsmæssig virksomhed".

Det har indtil nu være uafklaret, om en kommune er skattepligtig af hele produktionen fra et kommunalt solcelleanlæg eller om skattepligten alene vedrører indkomst ved salg til tredjemand.

DET BINDENDE SVAR

En kommune havde opsat 3 solcelleanlæg og påtænkte at opføre yderligere solcelleanlæg. Formålet med anlæggene var at spare på strømmen ved dækning af eget forbrug fra kommunale bygninger. Kommunen påtænkte på sigt at udskille kommunale institutioner (f.eks. skoler og børnehaver) fra kommunens økonomi til selvejende institutioner. Man forventede, at der kunne blive etableret solcelleanlæg på sådanne institutionsbygninger på sigt.

I det bindende svar blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at en kommune henholdsvis en skole (en selvejende institution) ikke er skattepligtig af produceret energi ved solcelleanlæg på kommunens henholdsvis institutionens bygninger, forudsat produktionen på det enkelte anlæg ikke oversteg det samlede forbrug på afregningsstedet pr. år. Der blev både spurgt til mulig skattepligt ved brug af årlig nettoafregning og nettoafregning på timebasis.

Skatterådet bekræftede, at selskabsskattelovens § 3, stk. 7, skal forstås således, at der ikke sker beskatning af produktionsstedets eget forbrug, men alene af salget til det offentlige net. En kommune er derfor ikke skattepligtig af eget forbrug af strøm fra et kommunalt solcelleanlæg.

For så vidt angår skolen, er sådanne institutioner generelt skattefritagne efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5. Det gælder også selvom skolen har aktivitet ved produktion af elektricitet og varme, dog vil skolen være skattepligtig af sådanne indtægter. Skatterådet kunne på den baggrund bekræfte, at skattepligten alene omfatter indtægter ved skolens salg af elektricitet til det offentlige net. Det vil sige, at en skole ikke er skattepligtig af eget forbrug af strøm fra solcelleanlæg på skolens bygninger.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at det er uden betydning for den skattemæssige vurdering, om der anvendes årligt nettoafregningsprincip eller nettoafregning på timebasis.

HORTEN BEMÆRKER

Det bindende svar skaber klarhed på et område, som har stor praktisk betydning for mange kommuner. Konklusionerne i det bindende svar er efter vores vurdering korrekte og er desuden i overensstemmelse med den skattemæssige rådgivning, Horten har ydet til kommunerne forud for offentliggørelsen af det bindende svar.

At det nu er fastslået, at skattepligten for et kommunalt solcelleanlæg ikke omfatter den del af strømmen, der går til eget forbrug, gør det lettere at foretage rentabilitetsberegninger af kommende kommunale solcelleprojekter. Det skyldes, at formålet med sådanne kommunale solcelleanlæg ofte hovedsageligt vil være produktion til eget forbrug, hvorfor den forventede betalbare skat i sådanne tilfælde må forventes at være forholdsvis beskeden (kun ved salg til det offentlige net).

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte skattemæssig rådgivning.

kontakt

Niclas Holst Sonne

Partner