Hortens rådgivning til SBS Discovery sikrer optionsaftale om Canal 8 Sport og Canal 9

SBS Discovery og C More indgik i går optionsaftale om, at SBS Discovery har ret til at købe Canal 8 Sport og Canal 9 af C More i 2015. Med aftalen styrker SBS Discovery sin position blandt de største spillere på det danske tv-marked og varetager fra 1. august 2014 salget af tv-reklamer på de to kanaler, der blandt andet sender kampe fra den danske Superliga og den internationale Europa League.

SBS Discoverys kanalportefølje indeholder Kanal 4, Kanal 5, 6'eren, 7'eren, Discovery Channel, TLC, Animal Planet, Discovery World, Discovery Science, Investigation Discovery samt de to HD-kanaler, Discovery HD Showcase og Animal Planet HD.

Horten har bistået SBS Discovery med juridisk rådgivning inden for M&A, medieret, IP-ret og skat.

kontakt

Lise Lotte Hjerrild

Partner