Ligebehandlingsnævnet har med henvisning til EU-Domstolens afgørelse om Coleman, der giver en enlig mor beskyttelse på grund af et handicappet barn, udvidet beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af handicap til nu også at omfatte den handicappedes samlever.

Ligebehandlingsnævnet angiver ingen kriterier for, hvornår man som samlever, eller anden pårørende kan anses for at være omfattet af beskyttelsen, og Ligebehandlingsnævnet åbner dermed op for en meget vid adgang til brugen af forskelsbehandlingsloven. Denne meget brede forståelse af den beskyttede personkreds efter forskelsbehandlingsloven kan ikke udtrykkeligt læses af EU-Domstolens præmisser i Coleman-sagen men må findes i direktivets formål, som er at undgå forskelsbehandling på grund af handicap, uanset hvem forskelsbehandlingen udøves overfor. 

Sagens omstændigheder

I februar 2013 blev en kundeservicemedarbejders samlever indlagt som følge af betændelse i rygmarven, og medarbejderen havde otte dages fravær fordelt på to perioder i forbindelse hermed. Herefter blev medarbejderen opsagt grundet omstrukturering af hans afdeling. 

Ligebehandlingsnævnets konklusion

I sagen konkluderede Ligebehandlingsnævnet under henvisning til EU-Domstolens praksis i Coleman-sagen, at klageren uden videre var omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, som følge af sin samlevers handicap.

Nævnet fandt derimod ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klageren rent faktisk var blevet udsat for forskelsbehandling, og den afskedigede medarbejder tilkendtes derfor ingen godtgørelse.

Forskelsbehandlingslovens beskyttelsesområde

I EU-Domstolens afgørelse i sag C-303/06 Coleman, fastslog Domstolen, at den beskyttelse, som forbyder forskelsbehandling på grund af handicap, ikke kun er begrænset til den handicappede selv men også omfatter forsørgeren af et barn med et handicap, som yder hovedparten af den pleje, barnet har brug for. 

Vestre Landsret har efterfølgende afsagt dom i en dansk sag om samme spørgsmål, UfR 2010.2610V, hvorefter en moder til et handicappet barn fandtes at være omfattet af beskyttelsen efter forskelsbehandlingsloven og blev tilkendt en godtgørelse på kr. 180.000 for krænkelse heraf.

Det er med andre ord almindeligt anerkendt at en forælder, som yder den primære pleje til sit handicappede barn, er beskyttet mod forskelsbehandling som følge af barnets handicap.

Indtil videre har praksis om forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde for forskelsbehandling som følge af handicap udelukkende udvidet beskyttelsen til forsørgeren af et handicappet barn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse er dermed den første sag, der udvider beskyttelsen til også at omfatte andre relationer end forsørgeren af et handicappet barn.

En sådan udvidende fortolkning vil dog typisk skulle forelægges EU-Domstolen med henblik på at få afklaret den gældende retsstilling.

kontakt

Marianne Lage

Partner