Bedre hjælp til at holde på hemmeligheder

Reglerne om beskyttelse af erhvervshemmeligheder er forskellige fra land til land i EU. EU-Kommissionen stiller nu forslag om harmonisering. 

EU-kommissionen har i 2012 foretaget en undersøgelse, som viser, at der er stor forskel på reglerne om beskyttelse af erhvervshemmeligheder i de forskellige EU-lande. Det har især betydning for små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Kommissionen har nu lagt et direktivforslag frem, som harmoniserer reglerne på området. Det kan indebære både fordele og ulemper for danske virksomheder.

EU: Stor forskel på beskyttelsen af erhvervshemmeligheder

Der er væsentlige forskelle i retsbeskyttelsen af erhvervshemmeligheder i de forskellige EU-lande. Nogle lande – blandt andre Danmark - beskytter erhvervshemmeligheder i kraft af lovgivningen om god markedsføringsskik. I andre lande er der udviklet en retsbeskyttelse i kraft af retspraksis. Kun Sverige har en helt selvstændig lovgivning om erhvervshemmeligheder.

Dårlig retsbeskyttelse kan bremse innovationen

EU-Kommissionen har været motiveret af, at mange økonomer er af den opfattelse, at disse forskelle i både betingelserne for beskyttelse af erhvervshemmeligheder og i beskyttelsesniveauet er en væsentlig ulempe for navnlig mange små og mellemstore europæiske virksomheder. Disse virksomheder har realistisk set ikke alternativer i form af fx muligheden for at indgive patentansøgninger, fordi det er for dyrt. En relativt dårlig retsbeskyttelse af erhvervshemmeligheder skulle på den baggrund være en medvirkende forklaring på, at EU klarer sig dårligere end fx USA og mange asiatiske økonomier i konkurrencen om innovation.

Harmonisering af regler

Derfor fremsætter Kommissionen nu et direktivforslag, som skal harmonisere betingelserne for retsbeskyttelse af erhvervshemmeligheder. Direktivforslaget går imidlertid et skridt videre, da der også stilles forslag om at harmonisere reglerne for, hvordan krænkelser skal kunne forfølges og sanktioneres.

Fælles definition af begrebet erhvervshemmelighed

EU-Kommissionen foreslår, at begrebet erhvervshemmeligheder skal have en fælles definition i alle EU-lande. En sådan definition vil være udtryk for en kodificering af de kriterier, som er gældende ifølge retspraksis i mange af EU-landene i forvejen.

Direktivets definition på en erhvervshemmelighed indeholder således tre kumulative kriterier. Der skal i grove træk være tale om information:

i) som er hemmeligholdt
ii) som har økonomisk værdi i kraft af dets hemmeligholdelse og
iii) som der er taget rimelige forholdsregler for at bevare hemmeligholdelsen af.

Definitionen vil kunne rumme enhver slags information med økonomisk værdi. Der vil altså ikke være kvalitative krav, som fx at der skal være tale om information om tekniske forhold eller lignende.

Regler om erstatning

Direktivforslaget indeholder også regler, som går ud på, at rettighedshaveren skal have ret til at få nedlagt både foreløbige og permanente forbud mod krænkelser af rettigheder til erhvervshemmeligheder. Der er endvidere blandt andet regler, som fastslår, at rettighedshaveren skal have krav på erstatning ved krænkelse af disse rettigheder. Det er et interessant spørgsmål, om disse direktivbestemmelser vil indebære, at den danske ordning, hvorefter rettighedshaveren altid har krav på et rimeligt vederlag – dvs. uanset om der kan dokumenteres et tab – vil kunne opretholdes, såfremt direktivforslaget bliver vedtaget.

"Reklamationsfrist" for påtale af krænkelser

Herudover udmærker EU-Kommissionens forslag sig ved at indeholde regler om en slags reklamationsfrist for påtale af krænkelser af rettighederne til erhvervshemmeligheder. Det er nemlig en del af forslaget, at medlemsstaterne skal sørge for, at krænkelser altid kan påtales inden for ét år efter, at rettighedshaverne bliver bekendt med en krænkelse eller burde være blevet bekendt med krænkelsen. Til gengæld skal en sådan sag rejses inden for to år fra dette tidspunkt. EU har på andre områder været meget tilbageholdende med at harmonisere EU-landenes regler om reklamationsfrister og forældelse, så det kan vise sig at være et kontroversielt element i forslaget.

Forventet opbakning fra Ministerrådet og EU-Parlamentet

EU-Kommissionens forslag skal nu behandles af Ministerrådet og EU-Parlamentet. Der har indtil videre været en forventning om, at der i hvert fald overordnet betragtet vil være opbakning til forslaget.

Når og hvis direktivet bliver vedtaget, skal det implementeres i national lovgivning. Det er for tidligt at sige, om det til den tid vil være nødvendigt at ændre i den danske markedsføringslovs bestemmelser om beskyttelse af erhvervshemmeligheder. Det kan bestemt ikke udelukkes på forhånd, navnlig hvis EU-Kommissionens forslag om en reklamationsfrist på to år bliver en del af det endelige resultat.

Det er således også for tidligt at sige, om dette direktivforslag kan føre til store ændringer i beskyttelsen af erhvervshemmeligheder i dansk ret. Horten følger imidlertid med i den politiske proces og er klar til at rådgive om, hvordan danske virksomheder kan optimere deres position.