HØJESTERET FRIFINDER REVISORER FOR ERSTATNINGSANSVAR

To revisionsselskaber er netop blevet frifundet i Højesteret for erstatningsansvar over for et konkursbo og det konkursramte selskabs bank. Højesteret kom frem til, at revisorerne havde handlet i strid med god revisionsskik bl.a. ved at give en blank påtegning på to årsregnskaber, der viste sig at være forkert, men revisorerne var ikke erstatningsansvarlige, fordi der ikke var forbindelse mellem fejlene og tabet.

Sagen for Højesteret

De to revisionsselskaber var blevet sagsøgt af et konkursbo og det konkursramte selskabs bank, fordi oplysningerne i det konkursramte selskabs årsregnskaber fra 1998-2000 var forkerte. 

Det blev på den baggrund gjort gældende, at revisorerne skulle have opdaget dette i deres revision af årsregnskaberne, og da det ikke var sket, mente man, at revisorerne havde handlet i strid med god revisionsskik.

Konkursboet gjorde også gældende, at en korrekt udført revision ville have ændret bestyrelsens forventninger til fremtiden og dermed påvirket ledelsens handlinger, så de ikke medførte skade på virksomheden. Banken oplyste desuden, at man havde anvendt oplysningerne i årsregnskaberne til at forhøje selskabets kassekredit.

Revisorerne begik fejl

Under sagen afgav Responsumudvalget i revisorernes brancheorganisation en udtalelse om revisorernes handlinger, som Højesteret var enig i. Højesteret kom derfor frem til, at revisorerne på de fleste områder havde levet op til god revisionsskik.

Samtidig fandt Højesteret dog også, at revisorerne på en række områder havde begået fejl, som var i strid med god revisionsskik, men Højesteret bemærkede, at fejlene ikke var grove. Højesteret mente således, at revisorerne burde have foretaget yderligere revisionshandlinger, rapporteret til ledelsen, og at revisorerne burde have haft bemærkninger i deres revision af årsregnskaberne. 

Ikke ansvar da ingen forbindelse mellem fejl og tab

Herefter skulle Højesteret vurdere, om konkursboets og bankens tab ville have været undgået, hvis revisorerne ikke havde begået fejl.

Højesteret kom frem til, at en overholdelse af god revisionsskik ikke ville have haft anden betydning for resultaterne i årsregnskaberne end, at de ville have været nogle få mio. kr. mindre, hvilket skulle ses i forhold til en årlig omsætning på 300 mio. kr. Årsregnskabernes resultat ville derfor stadig have været positivt.

På den baggrund konstaterede Højesteret, at bestyrelsens positive forventninger til fremtiden næppe ville have ændret sig, og at bestyrelsen derfor ikke ville have handlet anderledes, selvom der havde været udført en korrekt revision. Det samme var tilfældet for banken, som ikke havde bevist, at man ikke ville have forhøjet kassekreditten, selvom revisionen havde været korrekt.

Højesteret konkluderede derfor, at der ikke var sammenhæng mellem revisorernes fejl og de lidte tab.

Horten bemærker

Dommen viser, at en mangelfuld revision af et årsregnskab ikke automatisk udløser et erstatningsansvar.

Det er således også et krav, at der er forbindelse mellem fejlen og det lidte tab (årsagssammenhæng). I den konkrete sag indebar dette, at det skulle bevises, at konkursboet og banken ikke havde foretaget de handlinger, der førte til tab, hvis revisorerne havde udført en korrekt revision af årsregnskaberne.
Hverken konkursboet eller banken havde bevist, at betingelsen om årsagssammenhæng var opfyldt, og derfor blev revisorerne frifundet for ansvar.

kontakt

Jacob Møller Dirksen

Partner

Daniel Haue Jakobsson

Advokat