EU-Domstolen udtalte i den såkaldte "Ole Andersen-sag" fra 2010, at den hidtidige fortolkning af funktionærlovens § 2a, stk. 3, hvorefter en funktionær er afskåret fra at modtage fratrædelsesgodtgørelse, såfremt han eller hun er berettiget til at modtage alderspension fra arbejdsgiveren, udgør ulovlig forskelsbehandling på grund af alder. Regeringen har som følge heraf netop fremsat et lovforslag, hvorefter den EU-stridige bestemmelse udgår, ligesom der sker en generel forenkling af reglerne om fastsættelsen af størrelsen af godtgørelsen.

Gældende ret

En funktionær, der opsiges og har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, er i henhold til funktionærlovens § 2a på tidspunktet for sin fratrædelse berettiget til en særlig godtgørelse på henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn.

Bestemmelsens formål er at mildne overgangen til ny beskæftigelse for ældre funktionærer, der har været ansat i den samme virksomhed i en længere årrække. Ældre funktionærer, der ikke har til hensigt at søge ny beskæftigelse efter fratrædelsen, har dog ikke har ret til en fratrædelsesgodtgørelse. Efter gældende ret fortabes retten til fratrædelsesgodtgørelse derfor, såfremt funktionæren er berettiget til at oppebære folke- eller alderspension fra arbejdsgiveren ved fratrædelsen, og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende ordning, før han eller hun er fyldt 50 år.

Undtagelsen til retten til fratrædelsesgodtgørelse blev indtil Ole Andersen-sagen fortolket af de danske domstole således, at en funktionær mistede retten til fratrædelsesgodtgørelse, hvis vedkommende havde mulighed for at overgå til arbejdsgiverbetalt alderspension på fratrædelsestidspunktet, uafhængigt af, om funktionæren rent faktisk havde benyttet sig af muligheden.

Ifølge EU-Domstolen stred denne fortolkning mod det EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. EU-Domstolen fandt, at reglen alene var baseret på et alderskriterium, hvorved der ikke blev taget hensyn til, om den enkelte funktionær havde til hensigt at fortsætte en erhvervsmæssig karriere efter fratræden.

De danske domstole var derfor nødsaget til at ændre måden, hvorpå bestemmelsen skulle anvendes, så den blev bragt i overensstemmelse med EU-retten. Dette skete ved, at sager om funktionærens ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvor den pågældende var berettiget til at oppebære pension, blev afgjort ved, at havde funktionæren givet afkald på sin alderspension ved aktivt at søge ny beskæftigelse og forfølge en erhvervsmæssig karriere efter sin fratrædelse, mistede vedkommende ikke retten til fratrædelsesgodtgørelse.

I januar 2014 udtalte Højesteret i en sag om retten til fratrædelsesgodtgørelse, at der ikke på baggrund af gældende lovgivning eller Ole Andersen-dommen kunne udledes tilstrækkeligt klare retningslinjer for, i hvilke tilfælde en funktionær midlertidigt har givet afkald på alderspension for at forfølge en erhvervsmæssig karriere. Højesteret udtalte, at denne afgrænsning bør foretages af lovgivningsmagten, idet spørgsmålet var af politisk karakter og ikke henhørte under domstolene.

Virkningen af det nye lovforslag

Det fremsatte lovforslag medfører en betydelig forenkling af den gældende bestemmelse om fratrædelsesgodtgørelse. Undtagelsesbestemmelsen om, at funktionærens ret til fratrædelsesgodtgørelse bortfalder, hvis den pågældende er berettiget til at oppebære folke- eller alderspension, udgår af den nye § 2a.
Hvorvidt funktionæren har ret til eller går på pension, vil derfor ikke have noget betydning for retten til fratrædelsesgodtgørelse, og dermed vil det ikke længere være nødvendigt at føre sager om, hvorvidt en funktionær har forfulgt, eller forfølger en erhvervsmæssig karriere efter fratrædelsestidspunktet.

Lovforlaget indeholder endvidere en forenkling af reglerne om fastsættelse af størrelsen af fratrædelsesgodtgørelsen. En funktionær, der har været ansat i 12-17 år på fratrædelsestidspunktet, er berettiget til en godtgørelse på 1 månedsløn, mens en funktionær der har været ansat i 17 år eller derover på fratrædelsestidspunktet, er berettiget til en godtgørelse svarende til 3 måneders løn. Der er derfor ikke længere mulighed for en godtgørelse svarende til 2 måneders løn.

Med det fremsatte lovforslag får § 2a et nyt fokus; tidligere havde godtgørelsen til formål at mildne overgangen til ny beskæftigelse for ældre funktionærer, som havde været ansat i samme virksomhed i mange år. Godtgørelsen får nu i stedet karakter af en belønning for langvarigt og trofast arbejde hos den samme virksomhed.

Den forventes, at loven træder i kraft den 1. februar 2015 og får virkning på opsigelser, der finder sted derefter.

Horten bemærker

Retstilstanden har siden Ole Andersen-dommen i 2010 været særdeles uklar og - særligt for arbejdsgivere - uholdbar.

Vurderingen af, om en afskediget funktionær har til hensigt fortsat at forfølge en erhvervsmæssig karriere, skal ske konkret for hver sag og på baggrund af uklare retningslinjer. I mange tilfælde har vurderingen skulle baseres på handlinger, der i tid ligger efter fratrædelsen med den følge, at det i praksis har været meget vanskeligt for en arbejdsgiver at vurdere, om en ældre funktionær er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse eller ej. Af samme grund har domstolene været tilbageholdende med at dømme arbejdsgivere for at have overtrådt reglerne om fratrædelsesgodtgørelse, hvilket omvendt har medført usikkerhed i retstilstanden for funktionærerne.


En lovændring har siden 2010 været nødvendig for at skabe klarhed over retstillingen og bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. Da undtagelsesbestemmelserne med lovændringen helt udgår af § 2a, vil det, efter at ændringen træder i kraft, ikke længere være undskyldeligt for arbejdsgivere at overtræde reglerne om fratrædelsesgodtgørelse.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Marianne Lage

Partner

Maria Schmiegelow

Advokat