Sø- og Handelsretten har den 13. august 2014 afsagt dom i en sag, hvor en tidligere aktionær i Amagerbanken krævede omkring 130.000 kr. erstattet af Amagerbankens konkursbo. Privatkundens påstand var, at han havde købt aktier under falske forudsætninger, da Amagerbanken ikke havde informeret godt nok om den skrantende økonomi. Det afviste retten.

Aktionærens krav blev støttet på, at Amagerbankens ledelse havde undladt at offentliggøre intern viden om bankens økonomiske forhold, bl.a. usikkerheden om værdien af bankens ejendomsportefølje, og at dette var grunden til, at aktiekursen faldt og medførte et tab for aktionæren.

Sø- og Handelsrettens afgørelse indeholder navnlig to interessante elementer:

1) hvornår en aktionær har accepteret en risiko
2) hvornår der foreligger intern viden, som skal offentliggøres, fordi det kan have betydning for en aktiekurs.

Aktionærens viden – hvornår har man accepteret en risiko?

Det første bemærkelsesværdige forhold drejede sig om den tidligere aktionærs indsigt i Amagerbankens økonomiske forhold – den såkaldte accept af risiko. 

Det kom frem under sagen, at aktionæren havde undersøgt forholdene omkring banken grundigt, inden han købte aktierne. Han havde dermed læst, at banken havde foretaget nedskrivninger, og at banken var ydet garanti fra Finansiel Stabilitet.

Sø- og Handelsretten kom på denne baggrund frem til, at aktionæren måtte antages at være bevidst om risikoen ved aktiekøbet og dermed også havde accepteret denne.

Dette betød, at aktionæren ikke kunne kræve sit tab erstattet.

Hvornår skal en ledelse offentliggøre intern viden?

Sø- og Handelsretten udtalte sig også om, hvornår Amagerbankens ledelse blev vidende om de usikkerheder, der var ved værdien af bankens ejendomsportefølje.

Den nye bestyrelse og direktion i Amagerbanken, der kom til i november 2010, havde mistanke om, at der var problemer med bankens ejendomsportefølje, hvorfor man undersøgte dette nærmere.

Retten lagde til grund, at ledelsen i samarbejde med bankens kreditafdeling og revisorer i den korte periode, der var, indtil årsregnskabet skulle aflægges i februar 2011, arbejdede på at skaffe sig det nødvendige overblik over bankens engagementer. Dette indebar behandling af et meget betydeligt datagrundlag.

Under disse omstændigheder slog retten fast, at det først var på et bestyrelsesmøde den 3. februar 2011, at banken havde den "fornødne viden" til at træffe den beslutning om nedskrivninger på bankens ejendomsportefølje, som blev offentliggjort den 6. februar 2011.

Dette tidspunkt lå efter, at aktionæren havde købt sine aktier, og også af denne grund blev bankens konkursbo frifundet.

Horten bemærker

I lyset af sagens konkrete omstændigheder, som de er beskrevet i dommen, fremstår resultatet ikke overraskende. Essensen er, at aktionæren var bekendt med risikoen ved at købe aktier i banken. Dermed var der ikke et erstatningsretligt grundlag for et krav baseret på, at risikoen blev aktualiseret. 

Sø- og Handelsrettens dom viser, at en aktionær bør være opmærksom på, at muligheden for at rette erstatningskrav mod selskabet kan være begrænset eller i visse tilfælde helt afskåret, hvis aktionæren ved aktiekøbet har sat sig grundigt ind i selskabets situation og dermed har fået viden om selskabets økonomiske vanskeligheder.

Et interessant aspekt ved dommen er, at det af aktionæren blev gjort gældende, at der skulle anvendes en særlig culpa-bedømmelse, eller at der skulle gælde en særlig culpa-norm i forbindelse med ansvar for aktiehandel eller en skærpet culpa-vurdering i forhold til § 27 i værdipapirhandelsloven (offentliggørelse af intern viden). Dette blev imidlertid blankt afvist af Sø- og Handelsretten.

En sidste ting, som dommer illustrerer, er, at organisatoriske udfordringer i et selskab kan begrunde, at en ledelse venter med at offentliggøre intern viden om selskabets økonomiske forhold, hvis dette hænger sammen med, at ledelsen er i færd med at skaffe sig nødvendigt overblik over selskabets økonomiske forhold.

kontakt

Jacob Møller Dirksen

Partner

Daniel Haue Jakobsson

Advokat