Den 8. september 2014 er der gået fem år siden reglerne om digitalisering af tingbogen over fast ejendom trådte i kraft. Overgangsbestemmelserne medfører væsentlige retsvirkninger for rettighedshavere i papirbaserede pantebreve og ejerpantebreve.

Hvis du har fået en rettighed over et tinglyst papirbaseret pantebrev, kan du fortabe din ret over for andre rettighedshavere og kreditorer, hvis pantebrevet ikke konverteres senest den 7. september 2014. Ved konverteringen digitaliseres pantebrevet, og rettighederne over det digitale pantebrev lyses som underpant.

Hvis du har fået håndpant i et tinglyst papirbaseret ejerpantebrev før den 8. september 2009, skal ejerpantebrevet og de underliggende rettigheder digitaliseres senest den 7. september 2014 for at være beskyttet mod andre rettighedshavere og retsforfølgende kreditorer. Ejerpantebreve med en hovedstol op til kr. 45.000 konverteres automatisk.

Konvertering er afgiftsfri frem til den 7. september 2014, hvorefter der pålægges en afgift ved konverteringen.

kontakt

Piya Mukherjee

Partner

Michael Neumann

Partner