EU-Domstolen fulgte Generaladvokatens forslag til afgørelse og fastslog, at bestemmelsen i tjenestemandslovens § 32 er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.

Sagens omstændigheder

En tjenestemand blev opsagt til fratrædelse ved udgangen af december 2006 på grund af omstrukturering i forvaltningen. Da han var fyldt 66 år på fratrædelsestidspunktet, og dermed havde nået folkepensionsalderen, var han, i henhold til tjenestemandslovens § 32, ikke berettiget til at få rådighedsløn, selvom at han ønskede at overgå til en ny stilling.

Højesteret valgte at forelægge et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen angående fortolkningen af beskæftigelsesdirektivets (Rdir 2000/78) artikel 6.

EU-domstolens udtalelse

EU-Domstolen stadfæstede Generaladvokatens forslag til afgørelse og udtalte, at beskæftigelsesdirektivets artikel 2 og 6, stk. 1, skal fortolkes således, at en bestemmelse som tjenestemandslovens § 32 er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.

Tjenestemandslovens § 32 er desuden ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 6, stk. 2, og domstolen fastslog, at denne kun finder anvendelse på erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger vedrørende alderspension og invaliditetsydelser, og således ikke omfatter alle former for erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger.

Horten bemærker

For en mere omfattende gennemgang af denne sag henviser vi til Hortens artikel fra 18. februar 2013 om Generaladvokatens forslag til afgørelse.

Det bemærkes, at Højesteret endnu ikke har taget stilling til, om bestemmelsen i tjenestemandslovens § 32 er omfattet af forskelsbehandlingslovens § 6a, der implementerer beskæftigelsesdirektivets art. 6, stk. 2. Det må dog forventes, at Højesteret kommer til samme resultat som EU-Domstolen, da en national implementeringslov skal fortolkes EU-konformt. 

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner

Marianne Lage

Partner