Forkyndelse af stævninger over Facebook?

En opsigtsvækkende dom fra USA rejser igen spørgsmålet om anvendelse af digitale kommunikationsformer som midler til forkyndelse. Samtidig forsøges forkyndelse via sociale medier indført ved lov i den amerikanske delstat Texas, hvilket er interessant i lyset af de nye ændringer i Danmark af retsplejeloven, der åbner op for brug af digital kommunikation ved forkyndelse. Reglerne om forkyndelse skal sikre, at en part i en retssag bliver bekendt med sagen, modtager sagens dokumenter og får mulighed til at føre sin sag.

En sag om påstået svindel i Indien

Den amerikanske dom afsagt i marts 2013 omhandlede en række personer bosiddende i Indien, der blev sagsøgt af de amerikanske myndigheder for at have svindlet amerikanske forbrugere ved at tilbyde løsninger på fiktive computerproblemer fra call-centre i Indien.

Sagsøgeren, Federal Trade Commission("FTC"), havde via traditionelle forkyndelsesmetoder forsøgt at få stævninger forkyndt i mere end fire måneder uden held.

Forholdet til internationale konventioner

Retten fandt for det første, at forkyndelse via e-mail og Facebook ikke var i strid med Haager-konventionen for forkyndelser, idet Indien ikke har taget klart afstand fra denne metode, så længe metoderne lever op til almene krav om en retfærdig rettergang.

E-mail kan opfylde dette krav, hvis det sandsynliggøres, at forkyndelsen vil nå frem til sagsøgte. Retten lagde vægt på, at de sagsøgte i Indien havde anvendt de pågældende e-mailadresser i forbindelse med deres virksomhed og til at kontakte retten med.

Derfor blev forkyndelse via e-mail accepteret.

Forkyndelse via sociale medier

Retten tog derefter stilling til spørgsmålet om forkyndelse via Facebook.

Forkyndelse via Facebook var tidligere blevet afvist af samme domstol i juni 2012 med den begrundelse, at enhver kan lave en falsk Facebook-profil, og at der derfor skal være fakta, der dokumenterer Facebook-kontoens ægthed.

Distriktsdomstolen mente dog ikke, at man kunne afvise Facebook som forkyndelsesform.

I sagen var der flere forhold, der pegede på, at de identificerede konti rent faktisk tilhørte de sagsøgte. FTC kunne nemlig påvise, at to konti var registreret med e-mail adresser brugt i forbindelse med svindelvirksomheden. Endvidere havde profilerne oplistet jobtitler og steder svarende til de sagsøgtes virksomhed.

Retten mente derfor at Facebook-profilerne måtte være ægte og fandt, at man måtte være åben overfor de teknologiske fremskridt, især når de sagsøgte i vidt omfang har taget disse kommunikationsformer til sig. Det blev derfor tilladt at forkynde stævninger over e-mail i sammenhæng med Facebook beskeder.

Dommen kan læses her.

Resultatet kan være farvet af sagens karakter, hvor de sagsøgte efter de amerikanske myndigheders opfattelse havde bedraget amerikanske forbrugere, hvilket måske kan have sænket rettens krav til forkyndelse i den konkrete sag. Det er usikkert, om en dansk domstol vil nå samme resultat i forholdet til de internationale forpligtelser, som Danmark også er bundet af.

Lovforslag i Texas

I delstaten Texas har repræsentant Jeff Leach valgt at gå videre og fremsatte i februar i år et lovforslag i Texas House of Representatives, der vil tillade sociale medier som alternativ forkyndelsesform. Lovforslaget er på nuværende tidspunkt sendt til behandling ved et retsplejeudvalg i Texas, men indebærer også her en række udfordringer med at kontrollere ægtheden af Facebook konti.

Danmark anerkender nu også visse digitale former for forkyndelse

Danmark har også har valgt at åbne op for nye former for forkyndelse med de ændringer af retsplejeloven, der træder i kraft 1. juli i år. Ændringerne indebærer, at digital kommunikation under visse betingelser kan anvendes som forkyndelsesform.

Retsplejeloven stiller dog krav om, at den indstævnte skal bekræfte modtagelsen af forkyndelse når der anvendes digital kommunikation. Bekræftelsen skal ske ved brug af digital signatur eller fysisk post.

Forenklet procedure ved brug af borger.dk

Proceduren forenkles, hvis der anvendes digitale postkasser, som bruges til "sikker digital kommunikation med det offentlige". Der tænkes her på sider som borger.dk, og her behøver modtager ikke bekræfte modtagelsen, da der automatisk sendes en kvittering, når beskeden åbnes, hvorefter der er sket forkyndelse.

Der vil være sket forkyndelse, uanset om det er adressaten eller en anden, der har logget på. Loven gør således den enkelte ansvarlig for brugen af hans kommunikationssider med det offentlige.

Selvom der herefter også i Danmark er lagt op til øget brug af digital kommunikation ved forkyndelse af dokumenter i retssager, er der stadig et stykke vej til forkyndelse via Facebook i Danmark.

De nye digitale muligheder for forkyndelse kan potentielt effektivisere retsprocessen og det bliver interessant at se i hvilket omfang, mulighederne vil blive benyttet efter ikrafttrædelsen af de nye regler.