Nyt lovforslag sigter mod generel ligestilling af lejere og ejere i forhold til afregning af elektricitet fra VE-anlæg, eksempelvis solcelleanlæg

Klima-, Energi- og Bygningsministeren har den 22. maj 2013 fremsat et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om almene boliger og lov om elforsyning. Det nye lovforslag sigter mod, at lejere eller udlejere på lejernes vegne skal kunne nettoafregne deres individuelle elforbrug. Reglerne vil gælde for både almene og private udlejningsejendomme.

Det er først og fremmest formålet at gøre det muligt for lejer og udlejer at nettoafregne efter en individuel eller en kollektiv model. Valget mellem individuel og kollektiv model afhænger af, om anlægget er tilsluttet direkte til den enkelte lejers forbrugsinstallation (typisk i rækkehus) eller til udlejerens forbrugsinstallation (typisk i lejlighed).

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2013.

Baggrund

Lovforslaget skal ses i lyset af den politiske aftale, som er indgået den 15. november 2012 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og det Konservative Folkeparti om strategi for solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg (vedvarende energi-anlæg).

Aftalen indeholdt en ny støtteordning for solceller. Det var en præmis for aftalen, at støtteordningen skulle tilgodese de økonomiske vilkår for etablering af solceller i forskellige boligformer. Det var i den forbindelse et politisk ønske at fjerne de lovgivningsmæssige barrierer, der hindrede lejere i at nettoafregne på lige vilkår med ejere og andelshavere. Et tværministerielt udvalg har analyseret mulighederne for dette.

Gældende lovgivning

Nettoafregning indebærer på nuværende tidspunkt, at ejeren af et solcelleanlæg må bruge den elektricitet, som ejeren selv producerer, uden at blive pålagt PSO-tarif, afgifter og moms af disse.

Af Lovforslagets pkt. 3.1.1. følger, at §§ 8a og 8b i lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012 (elforsyningsloven) giver en udlejer mulighed for at nettoafregne den elektricitet, som udlejeren selv forbruger, herunder forbrug til fælles formål. Hvis en lejers elforbrug skal indgå i en udlejers mulighed for nettoafregning, skal lejemålet være tilsluttet udlejerens forbrugsinstallation. Dette er imidlertid sjældent tilfældet, hvorfor lejerens elforbrug afregnes individuelt, dvs. ikke ved nettoafregning.

Lovforslagets formål og udformning

Lovforslaget sigter mod, at lejere eller udlejere på lejernes vegne i almene såvel som i private udlejningsejendomme skal kunne nettoafregne deres individuelle elforbrug. Lovforslaget omfatter også erhvervslejere og -udlejere, dog uden at der er foreslået en ændring af lovbekendtgørelse nr. 1714 af 16. december 2010 (erhvervslejeloven).

Således er det først og fremmest Lovforslagets formål at gøre det muligt for en lejer og en udlejer at nettoafregne efter en individuel eller en kollektiv model. Valget mellem individuel og kollektiv model afhænger af, om anlægget er tilsluttet direkte til den enkelte lejers forbrugsinstallation (typisk i rækkehus) eller til udlejerens forbrugsinstallation (typisk i lejlighed).

Dernæst har Lovforslaget til formål at udvide personkredsen, som kan få mulighed for nettoafregning af elektricitet fremstillet på VE-anlæg. Efter Lovforslaget skal fritagelsen også kunne opnås af lejere i en udlejningsejendom, i hvilken VE-anlægget er placeret, når udlejeren af ejendommen ejer anlægget.

Lovforslaget muliggør herefter en generel ligestilling mellem ejere og lejere i forhold til muligheden for nettoafregning af elektricitet fra VE-anlæg, eksempelvis fra solcelleanlæg.

Lovforslagets betydning for lejere

De gældende regler i lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 (lejeloven) og lovbekendtgørelse nr. 961 af 11. august 2010 (almenlejeloven) indebærer, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne efter lejeloven henholdsvis et flertal af beboerne på et afdelingsmøde efter almenboligloven kan beslutte, at fordeling af udgifter til elektricitet, der bruges til et andet formål end opvarmning, skal ske efter elektricitetsmålere, at udgifterne skal betragtes som en forbedring, og at ændringen kan gennemføres med seks ugers varsel.

Det fremgår imidlertid ikke af reglerne, om det har været lovgivers hensigt, at lejerens betaling skal kunne opkræves som tillæg til lejen, og i givet fald efter hvilke regler betalingen skal opkræves.

Nyere retspraksis, herunder U 2009.2497 H, har generelt fastslået, at særskilt opkrævning af beløb, der ville kunne indeholdes i huslejen, forudsætter, at der er hjemmel hertil. Den gældende retsstilling indeholder ikke en klar hjemmel til særskilt opkrævning af lejerens betaling for forbrug af elektricitet til andet end opvarmning.

Lovforslaget imødekommer ovennævnte ved at præcisere lovteksten således, at ikke alene el til opvarmning, men tillige el til andre formål, kan opkræves særskilt som tillæg til huslejen efter reglerne om varmeregnskaber. En sådan præcision af lovteksten er netop en forudsætning for, at udlejeren kan nettoafregne for lejernes elforbrug i lejemålet (den kollektive model).

Såfremt den kollektive model vedtages, skal udlejeren aflægge regnskab overfor lejerne efter reglerne for varmeregnskaber.

Lovforslagets betydning for erhvervslejere

Der er ikke med Lovforslaget foreslået ændringer af erhvervslejeloven. Dette skyldes, at lovgiver anser det for at være op til erhvervslejekontraktens parter at træffe de fornødne aftaler. Erhvervslejeloven fordrer en høj grad af aftalefrihed mellem parterne, hvilket også omfatter reglerne om nettoafregning af elforbrug.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der for mange momsregistrerede erhvervslejeres vedkommende formentlig vil være begrænset interesse i at modtage el fra et VE-anlæg, da de i forvejen er fritaget for elafgifter.

kontakt

Michael Neumann

Partner