Nye vigtige regler om længden af betalingsfrister samt om kompensationsbeløb og rentesats ved forsinket betaling

Efter den 1. marts 2013 vil der komme loft over længden af betalingsfrister i aftaler mellem to erhvervsdrivende og i aftaler mellem erhvervsdrivende og offentlige myndigheder. Det vil også blive muligt for en kreditor, hvis skyldner ikke er forbruger, at få et fast kompensationsbeløb ved forsinket betaling, ligesom rentesatsen ved forsinket betaling bliver forhøjet.

Denne nyhed indeholder en kort oversigt over de nye regler. Reglerne vil blive gennemgået i detaljer i vores kommende Corporate Newsletter, som udkommer i uge 13.

Baggrund

Ændringerne i renteloven stammer fra et EU-direktiv, som har til formål at bekæmpe forsinkede betalinger. Direktivet medfører blandt andet et loft over længden af betalingsfrister, en ret for kreditor til at få et fast kompensationsbeløb ved forsinket betaling og en forhøjelse af rentesatsen ved forsinkede betalinger.

Ikrafttræden

Lofterne over betalingsfristerne gælder for aftaler, som indgås efter den 1. marts 2013, imens reglerne om kompensationsbeløb og renter skal anvendes på betalingskrav, som opstår efter denne dato.

Nye regler om længden af betalingsfrister

Loven indfører en række nye frister for betaling, som både erhvervsdrivende og offentlige myndigheder skal være opmærksomme på. Fristerne afhænger af hvilke parter, der indgår aftalen.

Betalingsfristen i en aftale mellem to erhvervsdrivende

I en aftale mellem to erhvervsdrivende bliver det klare udgangspunkt, at fristen for betaling ikke må være længere end 30 dage. Dette er dog ikke en regel uden undtagelser.

Det bliver nemlig muligt at aftale en betalingsfrist over 30 dage, hvis kreditor udtrykkeligt har godkendt dette, og fristen ikke er urimelig over for kreditor.

Betalingsfristen i en aftale mellem en offentlig myndighed og en erhvervsdrivende

I en aftale mellem en offentlig myndighed og en erhvervsdrivende, hvor den offentlige myndighed er skyldner, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at aftale betalingsfrister, som er længere end 30 dage.

Der er dog også her mulighed for at opdele betalingen i rater, ligesom det for enkelte typer offentlige myndigheder kan blive muligt at aftale en betalingsfrist på op til 60 dage.

Kreditor får ret til et fast kompensationsbeløb ved forsinket betaling

Med lovændringen får en kreditor nu også ret til et fast kompensationsbeløb, når debitor ikke betaler til tiden. Hidtil har kreditor blot haft ret til at kræve sine rimelige og relevante omkostninger ved inddrivelsen af pengene dækket, men dette bliver nu suppleret med en ret til et fast kompensationsbeløb.

Kompensationsbeløbet skal være på minimum 40 euro, og det bliver formentlig fastsat af justitsministeren til 310 kr. Der er tale om et fast beløb, som kan kræves allerede første gang, debitor ikke betaler til tiden. Beløbet påvirker ikke muligheden for at opkræve renter og rykkergebyrer.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke har ret til kompensationsbeløbet, hvis skyldneren er forbruger, ligesom retten til kompensation ikke kan udelukkes ved aftale, handelsbrug eller anden sædvane.

Bedre ret til at kræve rente ved forsinket betaling og forhøjelse af rentesatsen

Renten, der kan kræves ved forsinket betaling – den såkaldte morarente – bliver også forhøjet. I dag består morarenten af Nationalbankens udlånsrente (p.t. 0,20 %) med et tillæg på 7 %. Dette tillæg bliver nu forhøjet til 8 %. Denne ændring vil både gælde i forhold til forbrugere og erhvervsdrivende.

Hertil kommer, at loven vil medføre en bedre ret til at kræve rente i aftaler mellem to erhvervsdrivende og i aftaler mellem en erhvervsdrivende og en offentlig myndighed.

Som nævnt indledningsvist vil der komme en mere omfattende artikel om denne vigtige ændring af renteloven i vores næste Corporate Newsletter, der udkommer i uge 13.

kontakt

Peter E. P. Gregersen

Partner