SEminar om den nye offentligheds­lov den 19. december og den 17. januar 2014

Den nye offentlighedslov og den ændrede forvaltningslov og dermed de nye regler om aktindsigt træder i kraft den 1. januar 2014. I den forbindelse er der mange forhold, som blandt andet kommunerne skal være opmærksomme på.

Horten afholder torsdag den 19. december 2013 fra kl. 8.30-12.00 et seminar om den nye offentlighedslov. På dette seminar vil Hortens eksperter sætte fokus på de nye aktindsigtsregler. 

På seminaret vil vi give et overblik over det nye regelsæt samt en gennemgang af udvalgte problemstillinger, herunder de nye fristregler og reglerne om klageadgang. Mangler du fortsat at få et overblik over de nye regler om aktindsigt eller blot svar på et eller flere konkrete spørgsmål om den nye lovgivning, kan du komme gratis til dette arrangement.

Seminaret den 19. december 2013 er næsten fuldt booket med godt 90 deltagere. Da der imidlertid stadig er enkelte pladser tilbage, kan du stadigvæk nå at tilmelde dig.

På grund af den store interesse for seminaret afholder Horten et tilsvarende seminar den 17. januar 2014 fra kl. 8.30-12.00.