Sommeren har budt på spændende nyt – særligt på udbuds- og konkurrenceområdet. Især skal Højesterets dom fra starten af juni fremhæves, da vi er nu er blevet klogere på definitionen af en "alvorlig fejl", som udbudsdirektivets artikel 45, stk. 2, litra d, nævner. En ordregiver var herefter ikke berettiget til at udelukke en tilbudsgiver fra et udbud, selvom tilbudsgiveren uberettiget havde ophævet en tidligere kontrakt indgået med ordregiver. Samtidig har Klagenævnet for Udbud givet os spændende nyt om forståelsen af støtteerklæringer fra et moderselskab og overholdelse af mindstekrav.

Den 1. juni 2013 trådte ændringer til håndhævelsesloven i kraft. Ændringerne medfører blandt andet forkortede klagefrister for EU-udbud og annonceringer og licitationer efter tilbudsloven. Samme dag trådte ændringsbekendtgørelsen til bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud i kraft. Her er der bl.a. sket en forhøjelse af klagegebyret i sager om overtrædelse af udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet. Endelig indgik Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en "provisional agreement" om de nye udbudsdirektiver. Der er udelukkende tale om en politisk aftale, hvilket åbner op for en vedtagelse af de nye udbudsdirektiver i efteråret 2013. Bemærk, at disse lovgivningsændringer ikke er yderligere omtalt i nyhedsbrevet, men vi henviser i stedet til Hortens magasin Ret & Indsigt, hvor det kommende nummer indeholder en mere dybdegående omtale.

På konkurrenceområdet afsagde Sø- og Handelsretten dom i sagen om Hellers Yachtværft. Konkurrencerådet mente, at Hellers Yachtværft havde modtaget ulovlig statsstøtte på grund af for lav husleje, men domstolen frifandt Hellers Yachtværft.

Alt dette, samt seneste nyt fra EU-Domstolen kan du læse mere om i nyhedsbrevet. 

Læs hele nyhedsbrevet her...

Samtidig benytter vi anledningen til at ønske jer alle en fortsat god sommer.

kontakt

Andreas Christensen

Partner