Overture Management køber andel af Noma

Horten har bistået det New York baserede konsortium Overture Management, under ledelse af Marc Blazer, i dennes investering i Restaurant Noma i København.

Noma blev i 2010, 2011 og 2012 anerkendt som verdens bedste restaurant og har i dag to Michelin stjerner.

Overture Management køber i forbindelse med investeringen en andel af Kristian Byrge og Claus Meyers aktier i restauranten, der dog begge fortsat vil eje aktier i selskabet.

Investeringen indebærer, at Overture Management fremadrettet deltager i udviklingen af selskabet og restaurantaktiviteterne.

kontakt

Jacob Kornerup

Partner

Christina Munck

Senioradvokat