Forslag til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har i en pressemeddelelse den 13. august 2012 fremsat tre konkrete initiativer, herunder et lovforslag, der skal sikre og sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Lovforslaget er endnu ikke fremsat. Beskæftigelsesministeriet har i en pressemeddelelse den 26. august 2012 løftet sløret for, hvordan initiativerne skal finansieres. 

Forslagets indhold

Forslaget indeholder tre konkrete initiativer, der skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Målrettede tilsynsindsatser i forhold til det psykiske arbejdsmiljø:
Som en del af de kommende initiativer foreslår Beskæftigelsesministeren, at der i perioden 2013 til 2015 skal afsættes 15 mio. kr. ekstra til målrettede tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø. Indsatsen skal målrettes følgende brancher og jobgrupper:

  • Hjemmepleje
  • Døgninstitutioner
  • Psykiatrien
  • Lærere
  • Sygeplejersker
  • Socialrådgivere
  • Kriminalforsorgen

Målet er, at tilsyn med fokus på det psykiske arbejdsmiljø og vejledning inden for disse brancher og jobgrupper kan bidrage til, at færre medarbejdere i disse brancher og jobgrupper udsættes for psykisk nedslidning.

Ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø i forhold til afgørelsesmetoden:
Beskæftigelsesministeren foreslår ligeledes, at fysisk og psykisk arbejdsmiljø ligestilles i forhold til afgørelsesmetode. Det foreslås, at der fremover afgives påbud, når Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelser inden for det psykiske arbejdsmiljø, sådan som det også er tilfældet, når der reageres over for fysiske arbejdsmiljøproblemer.

Når en virksomhed har problemer med det psykiske arbejdsmiljø, griber Arbejdstilsynet, som det er i dag, ind med en "afgørelse om psykisk arbejdsmiljø". Hvis virksomheden efter at have modtaget denne afgørelse ikke selv kan løse problemerne, gives der et påbud af Arbejdstilsynet. Et sådan påbud udløser i dag automatisk et krav om, at der skal anvendes en arbejdsmiljørådgiver.

Hvis forslaget vedtages, vil det automatiske krav om rådgivning i forbindelse med påbud på det psykiske område fremover blive afskaffet, og det vil blive fastlagt, hvornår påbud om psykisk arbejdsmiljø udløser rådgivningspligt.

Præcisering af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøloven
Beskæftigelsesministeren foreslår ligeledes, at det klart skal fremgå af lovteksten i arbejdsmiljøloven, at det psykiske arbejdsmiljø er ligestillet med det fysiske arbejdsmiljø. Denne ligestilling foreslås tydeliggjort ved, at der direkte i arbejdsmiljølovens § 1 indføjes en præcisering af, at loven gælder både fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Det fremgår ikke på nuværende tidspunkt af arbejdsmiljøloven, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er ligestillet. Det fremgår dog af bemærkningerne til § 1, at loven gælder både for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og at disse er ligestillede.

Baggrunden for forslaget

Baggrunden for forslaget er ifølge Beskæftigelsesministeren blandt andet, at en opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at antallet af ansatte, som oplyser, at de bliver udsat for trusler om vold på arbejdspladsen, er næsten fordoblet fra 6 pct. til 11 pct. i perioden fra 2005 til 2010. Samtidig er antallet af ansatte, som oplyser, at de bliver decideret udsat for vold på arbejdspladsen, mere end fordoblet fra 3 pct. til 8 pct. i perioden fra 2005 til 2010.

Finansiering af forslaget

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2012 blev regeringen og Enhedslisten enige om at bruge 1 milliard kr. på forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriet har i en pressemeddelelse den 26. august 2012 offentliggjort fem initiativer til 531 millioner kr. til forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning, herunder særlige tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø.

Horten bemærker

Beskæftigelsesministeriets forslag om at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø kommer efter en periode, hvor der generelt har været stor opmærksomhed omkring det psykiske arbejdsmiljø - også fra juridisk side med blandt andet Højesterets afgørelse i U2012.524 H, der fastslog, at en psykisk skade opstået i forbindelse med et groft krænkende personalearrangement (naturligvis) var omfattet af erstatningsansvarsloven.

Lovforslaget bærer præg af at være en formålserklæring, idet forslaget til ændring af arbejdsmiljøloven er uden reel juridisk betydning. Som anført i ovenstående fremgår det allerede på nuværende tidspunkt af bemærkningerne til § 1, at loven både omfatter og ligestiller det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det fremgår heller ikke direkte af § 1's ordlyd, at loven omfatter det fysiske arbejdsmiljø. Det kan derfor undre, at Beskæftigelsesministeren nu ser behovet for, at det psykiske arbejdsmiljø direkte skal nævnes i paragraffen.

De øvrige tiltag, der er beskrevet i ovenstående, indebærer en ændring af administrativ praksis samt en fokusindsats på udvalgte brancher og jobgrupper.

Disse initiativer er generelt blevet mødt med del kritik, idet fokusindsatsen ikke er møntet på alle brancher og jobgrupper. Forslaget er endvidere blevet kritiseret for at ramme et område, hvor der allerede er vedtaget at sætte stor fokus i blandt andet nuværende 2020-strategi.

Initiativet til ændringen af arbejdstilsynets administrative praksis er tillige blevet kritiseret for at stride mod en 17 år gammel aftale, der blev vedtaget i fællesskab mellem arbejdsmarkedets parter.

Det er utvivlsomt, at det psykiske arbejdsmiljø har fået og formentligt i fremtiden vil få endnu større betydning for den enkelte medarbejder. I takt med at den enkelte i større og større omfang identificerer sig selv ved sit arbejde og bliver vurderet i forhold til sit arbejdsliv og sit sociale liv blandt andet i de sociale medier samt nye generationers større fokus på egne behov og interesser, får ens psykiske arbejdssituation øget betydning for den enkelte. Denne udvikling resulterer naturligt i et behov for yderligere tiltag. Forventeligt vil der fra fagbevægelsens side tillige blive fokuseret på dette område med anlæg af erstatningssager, og de største holdningsmæssige ændringer vil formentligt ske, hvis erstatningssager om dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer i domfældelser af arbejdsgivere, der ikke på tilstrækkelig måde har taget hånd om denne side af arbejdsmiljøet.

Lovforslaget forventes fremsat i løbet af efteråret.

kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner

Signe Rydahl Werming

Advokat