Flere kvinder i statslige virksomheders bestyrelser

Regeringen har - som led i et lovprogram med begrænsede emner på det ansættelsesretlige område - fremsat forslag om ændring af ligestillingsloven, som skal medvirke til at øge andelen af kvinder i danske virksomheders bestyrelser.

Lovforslagets indhold

Forslaget indeholder en henstilling til statslige virksomheder og institutioner om, at de bør have en ligelig sammensætning af mænd og kvinder. Dette gælder også selskaber, som ikke henregnes til den offentlige forvaltning, men hvis udgifter overvejende dækkes af statslige midler, eller hvis overvejende del ejes af staten.

Dette betyder, at sådanne statslige virksomheder efter lovforslaget bliver pålagt at skulle (1) opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, (2) udarbejde en politik for at øge antallet af disse medarbejdere og (3) redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal mv. i årsrapporten.

Lovforslaget fastholder den nuværende ligestillingslovs kapitel 4 om kønssammensætning i offentlige råd, nævn, udvalg mv. Det betyder blandt andet opretholdelse af pligten til at indstille både en mand og en kvinde til offentlige udvalg og opretholdelse af kravet om, at en plads skal stå tom, hvis en indberetning ikke ledsages af en saglig begrundelse for ikke at indstille både en kvinde og en mand.

Herudover foreslås det at ophæve den nuværende ligestillingslovs § 1a, stk. 2, der giver mulighed for at lægge vægt på kønnet som faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser, hvis anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved beregningen.

Lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har til formål at fremme ligestillingen af kvinder og mænd med hensyn til at deltage i beslutningsprocesserne i samfundet, så både kvinders og mænds kompetencer fremover vil komme i spil.

Lovforslagets tilsigtede effekt er således at skabe en mere ligelig kønssammensætning i de statslige institutioner og virksomheders bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer samt et større fokus på at øge antallet af det underrepræsenterede køn i de øvrige ledelsesniveauer.

Det vil fortsat være kvalifikationerne og ikke kønnet, der er afgørende for besættelse af en post eller ansættelse i en stilling i de omhandlede statslige virksomheder. Reglerne om en mere ligelig repræsentation vil derimod have betydning i situationer med to lige kvalificerede kandidater af hvert sit køn. Her vil reglerne betyde, at valget i højere grad vil falde ud til den af det underrepræsenteredes køns fordel. Da det i overvejende grad er kvinder, som er underrepræsenterede i ledelseslaget, vil lovforslaget i praksis få betydning for flere kvinder end mænd. Dette kan medføre, at mænd i mindre omfang end tidligere bliver udpeget, men da der også findes brancher, hvor mænd er underrepræsenteret, vil reglerne her kunne have den omvendte effekt.

Implementeringen af vikardirektivet

Regeringen har i øvrigt i lovprogrammet anført, at forslag til vikarloven forventes fremsat til december 2012. Vi følger udviklingen og vender tilbage, når lovforslaget fremsættes.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Marianne Lage

Partner