Forslag til ændring af ferieloven og en interessant EU-dom om ferie

Regeringen har sendt et nyt lovforslag i høring indeholdende forslag til en række ændringer af ferieloven. De nye regler indebærer blandt andet en præcisering af lønmodtagerbegrebet, at lønmodtagere, der bliver syge under ferien, kan få erstatningsferie, en forenkling af feriereglerne for privat hushjælp og medarbejdere omfattet af forskerskatteordningen samt en udvidet indberetningsforpligtelse. Herudover har EU-Domstolen i en dom af 24. januar 2012 slået fast, at en lønmodtager altid har ret til minimum fire ugers betalt ferie, uanset om lønmodtageren har været fraværende på grund af sygdom i den periode, hvor retten til betalt ferie optjenes.

Lovforslag i høring

Lønmodtagerbegrebet

Ferieloven omfatter kun lønmodtagere. En lønmodtager er en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. I henhold til gældende praksis medfører eksempelvis medejerskab på 50 % eller mere af kapitalen i en virksomhed som udgangspunkt, at der ikke er tale om en lønmodtager. En kombination af mindre end 50 % ejerskab af selskabskapitalen samt eksempelvis medlemskab af bestyrelse eller direktion kan også medføre, at en ansat ikke anses for lønmodtager. Det beror således på en konkret vurdering af den ansattes mulighed for at øve indflydelse på den daglige drift i virksomheden, om denne anses for lønmodtager.

Ifølge lovforslaget defineres en lønmodtager som en person, der ikke har afgørende indflydelse på den virksomhed, som pågældende er ansat i. Forslaget har til formål at skabe en mere ensartet praksis, og forslaget bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler for, hvornår en person har afgørende indflydelse på den virksomhed, som pågældende er ansat i.

Sygdom under ferie

I henhold til den gældende ferielov kan lønmodtagere kun få erstatningsferie, hvis lønmodtageren bliver syg, inden ferien påbegyndes. Bliver lønmodtageren syg under ferien, er det lønmodtagerens eget ansvar, og ferien anses som afholdt.

Med det nye lovforslag lægger regeringen op til, at lønmodtagere, der bliver syge under ferien, kan få erstatningsferie, når visse betingelser er opfyldt.

Ifølge lovforslaget får en lønmodtager, der har optjent ret til 25 dages betalt ferie, først ret til erstatningsferie, når lønmodtageren i ferieåret har haft fem sygedage under sin ferie. Lønmodtageren anses således stadig for at holde ferie i de første fem sygedage, som der derfor ikke er erstatning for. Hvis lønmodtageren har optjent ret til mindre end 25 dages betalt ferie, foretages der en forholdsmæssig beregning af de dage, som lønmodtageren ikke får erstatning for i forhold til de optjente feriedage. For at få ret til erstatningsferie, er det et krav, at lønmodtageren i overensstemmelse med gældende regler meddeler sygdommen til arbejdsgiveren. Retten til erstatningsferie (og beregning af de fem dage) gælder således først fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har fået meddelelse om sygdommen.

Sygdommen skal dokumenteres over for arbejdsgiver. Dette vil efter gældende regler f.eks. kunne ske ved en friattest eller lignende dokumentation. Modsat de almindelige regler om indhentelse af dokumentation for sygdom skal lønmodtageren selv betale for dokumentationen, når der er tale om sygdom under ferie. Denne bestemmelse er indsat for at minimere risikoen for misbrug af retten til erstatningsferie.

En lønmodtager, der bliver syg under ferien, skal ifølge lovforslaget møde på arbejde igen efter raskmelding.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det skal sikres, at de danske regler om sygdom under ferie lever op til EU-rettens krav. Vi har i en tidligere nyhed behandlet dette spørgsmål på baggrund af en konkret afgørelse fra EU-Domstolen.

Særlige regler for privat hushjælp og personer omfattet af forskerskatteordningen

Privat hushjælp og personer omfattet af forskerskatteordningen er som udgangspunkt lønmodtagere og omfattet af ferieloven i sin helhed. Dette indebærer, at der optjenes ret til betalt ferie i et optjeningsår (kalenderåret), som skal afholdes i det efterfølgende ferieår (1. maj – 30. april).

Ifølge lovforslaget får privat hushjælp - der arbejder mindre end otte timer om ugen - ret til samtidighedsferie, mens der for personer omfattet af forskerskatteordningen kan indgås en aftale mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren om samtidighedsferie. Samtidighedsferie medfører, at ferien afholdes i takt med, at den optjenes.

Det er en væsentlig ændring i forhold til ferielovens almindelige ordning med forskudt ferie. Herudover foreslås det, at feriegodtgørelse ved fratræden udbetales direkte til den private hushjælp.

Hensynet bag reglen for privat hushjælp er at lette ferieadministrationen for en privat hustand, mens det for personer omfattet af forskerskatteordningen er at styrke dansk erhvervsliv og danske forskningsinstitutioners mulighed for at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft.

Udvidet indberetningsforpligtelse

Lovforslaget medfører, at alle arbejdsgivere, herunder arbejdsgivere omfattet af en feriekortordning, som udgangspunkt skal indberette oplysninger om feriegodtgørelse og antallet af feriedage til indkomstregistret. Forslaget lægger tillige op til, at bødeniveauet for manglende indberetning hæves.

Det er hensigten med forslaget, at lønmodtagere kan få et samlet overblik over tilgodehavende ferie hos Feriekonto. Desuden skal forslaget give en bedre sikring mod dobbeltforsørgelse og gennemsigtighed i relation til uhævede feriepenge.

Hortens bemærkninger

Med lovforslaget lægger regeringen op til en nødvendig implementering af EU-retten, der i nogen grad vil medføre øgede omkostninger for arbejdsgiverne, men lovforslaget medfører også andre justeringer, som i hvert fald i nogle henseender medfører øgede, administrative byrder for arbejdsgiverne.

Lovforslaget lægger op til ikrafttræden med virkning fra den 1. maj 2012. Høringsfristen for lovforslaget udløb den 15. februar 2012. Vi følger udviklingen og udsender et nyt nyhedsbrev, når og hvis lovforslaget bliver vedtaget.

Lønmodtagere har i henhold til en ny dom fra EU Domstolen altid ret til minimum fire ugers betalt ferie

En ny dom fra EU-Domstolen, hvorefter en lønmodtager altid optjener ret til betalt ferie i perioder med sygdom, kan medføre, at den danske ferielov skal ændres.

Retten til ferie er reguleret i EU-direktiv nr. 2003/88 (arbejdstidsdirektivet). Det fremgår blandt andet heraf, at arbejdstagere har ret til minimum fire ugers betalt ferie om året, og at denne ferie fastsættes i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning.

Formuleringen i arbejdstidsdirektivet kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om en absolut ret, eller om medlemsstaterne kan fastsætte betingelser for opnåelsen af denne ret.

Sagen for EU-Domstolen vedrørte en fransk lønmodtager, der som følge af en ulykke under transport mellem hjem og arbejde havde været sygemeldt fra den 3. november 2005 til og med den 7. januar 2007. Som følge af de nationale, franske regler optjente lønmodtageren ikke ret til betalt ferie for denne periode, idet lønmodtageren i henhold til disse regler skulle godtgøre mindst en måneds faktisk arbejdstid i en referenceperiode på et år.

EU-Domstolen fastslog, at en lønmodtagers ret til årlig betalt ferie er et særligt, vigtigt princip i unionens sociallovgivning, der ikke kan fraviges. Som følge heraf udtalte EU-Domstolen, at arbejdstidsdirektivet skal fortolkes således, at det er til hinder for national lovgivning, der indebærer, at der fastsættes betingelser for opnåelse af retten til fire ugers betalt ferie.

EU-Domstolen understregede endvidere, at reglerne om retten til fire ugers betalt ferie er minimumsregler, og at medlemsstaterne godt kan fastsætte betingelser for opnåelse af ret til betalt ferie udover fire uger. I Danmark optjenes der ret til fem ugers betalt ferie. Det er derfor vores vurdering, at bemærkningen fra EU-Domstolen må forstås således, at man godt kan fastsætte betingelser for at opnå ret til den femte ferieuge.

Hortens bemærkninger

Det følger af den danske ferielov, at lønmodtagere ikke optjener ret til betalt ferie under fravær på grund af eksempelvis barsel eller anden orlov og sygdom, hvor der ikke udbetales hel eller delvis løn. Der er på baggrund af dommen fra EU Domstolen en risiko for, at disse regler ikke er i overensstemmelse med EU-retten, og at der derfor også på dette punkt kan blive behov for en tilretning af ferieloven. Lønmodtagere, der ikke har ret til løn

EU-Domstolens klare fokus på retten til fire ugers betalt ferie i hvert ferieår giver også anledning til overvejelse om, hvorvidt ovennævnte forslag til ændring af ferieloven i relation til erstatningsferie i forbindelse med sygdom er vidtgående nok til at leve op til EU-rettens krav. Eksempelvis i tilfælde, hvor lønmodtagerne alene har optjent ret til mindre end 20 dages betalt ferie, vil lønmodtageren ikke få mulighed for at afholde fire ugers betalt ferie, idet en del af de fire ugers ferie vil være sygedage, som lønmodtageren ikke får erstatningsferie for.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Jonas Enkegaard

Partner