En netop vedtaget ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet medfører, at nævnet nu får kompetence til at behandle sager vedrørende chikane, herunder sexchikane. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet og er reguleret ved lov om Ligebehandlingsnævnet. Folketinget har den 24. maj 2012 vedtaget en ændring af denne lov, hvilket blandt andet medfører en række ændringer med hensyn til nævnets kompetence og formandskab.

Kompetence til at behandle sager om chikane på grund af køn:

Efter den nuværende lov om Ligebehandlingsnævnet har nævnet kompetence til at behandle klager vedrørende forhold på arbejdsmarkedet, hvis disse omhandler forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller nationalitet, social eller etnisk oprindelse. Med hensyn til forhold uden for arbejdsmarkedet har nævnet kompetence til at behandle klager om forskelsbehandling på grund etnisk oprindelse, race og køn.

I henhold til Ligebehandlingsnævnets nuværende praksis anser nævnet sig ikke for at have kompetence til at behandle sager vedrørende chikane i henhold til Ligestillingsloven. Der har dog været tvivl om kompetencen på dette område, da Ligestillingsloven anfører, at chikane er indeholdt i forskelsbehandling på grund af køn, og at det dermed var omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetence.

Denne tvivl ønsker den netop vedtagne lovændring at gøre op med, og der er derfor indsat en direkte henvisning til Ligestillingslovens § 2a, hvorefter chikane og sexchikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn. Med denne henvisning til Ligestillingslovens § 2a får nævnet fremover kompetence til at behandle sager om chikane og sexchikane.

Ændring af formandsbestemmelsen:

Den vedtagne ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet indeholder herudover en ændring i forhold til, hvem der kan udpeges som formand for Ligebehandlingsnævnet. Fremover skal formanden være landsdommer eller henholdsvis præsident eller vicepræsident for Sø- og Handelsretten. Baggrunden for denne ændring er, at Ligebehandlingsnævnets afgørelser kan omfatte principielle sager, og der ofte er tale om, at nævnet skal foretage en vurdering af lov der bygger på EU-ret og internationale konventioner.

Nævnets muligheder for at afvise sager:

Endelig har der også været behov for en præcisering af Ligebehandlingsnævnets muligheder for at afvise sager. Der er derfor foretaget en ændring i loven, således at de tidligere afvisningsbestemmelser bliver samlet i én, hvorefter det angives, at nævnet kan afvise en klage, hvis den ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Horten bemærker

Ændringen og dermed præciseringen af Ligebehandlingsnævnets kompetence i relation til chikane, herunder sexchikane efter Ligestillingsloven, kan få betydning for arbejdsgiverne.

Ligebehandlingsnævnet har i en række sager, hvor indklagede har påstået en sag afvist, idet indklagede var af den opfattelse, at der skulle en egentlig bevisførelse til, førend sagen kunne afgøres – en bevisførelse, som ikke kan ske i nævnet, der alene behandler sager på skriftligt grundlag – alligevel bedømt sagerne materielt.

Hvis denne praksis overføres på fremtidige chikane, herunder sexchikanesager, må det påregnes, at Ligebehandlingsnævnet vil blive den naturlig "førsteinstans" for sådanne sager, uanset at sagerne ofte er kendetegnet ved væsentlige forskelle i opfattelsen af, hvad der konkret er sket. Der kan være en risiko for, at klagernes skriftlige beskrivelser i større omfang lægges til grund, end tilfældet er ved en mundtlig forhandling ved retterne.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner

Marianne Lage

Partner